Der fin­des mas­ser af ufo-be­ret­nin­ger helt til­ba­ge fra vi la­ve­de hu­le­ma­le­ri­er i de grot­ter, vi bo­e­de i. Har ufo­er og ali­ens fra rum­met væ­ret her til al­tid – og må­ske holdt øje med el­ler li­ge­frem hjul­pet men­ne­ske­ne på vej?

Der fin­des tons­vis af ufo-ob­ser­va­tio­ner helt til­ba­ge fra ste­nal­der­men­ne­ske­ne teg­ne­de hu­le­ma­le­ri­er med ufo-lig­nen­de fly­ven­de ob­jek­ter. Og frem til vore da­ges vi­deo­op­ta­gel­ser som de­les på de so­ci­a­le medier.

Nog­le af de før­ste skrift­li­ge kil­der fin­der vi i bib­len. Bare tag Ezeki­els sy­ner – en af de ka­no­ni­se­re­de bø­ger i det gam­le te­sta­men­te. Det er vir­ke­lig et avan­ce­ret fly­ven­de ob­jekt, den gode Ezeki­el beskriver.

Og op gen­nem mid­delal­de­ren duk­ker der tons­vis af mas­ser af ufo- og ali­en-lig­nen­de be­ret­nin­ger op i de gam­le fol­kesagn. Og fra slut­nin­gen af 1940’erne in­ten­si­ve­res observationerne.

Jo, ufo­er og ali­ens har i sand­lig­hed væ­ret her til alle tider.

Se op – og få øje på det, du forventer

En ting er sik­kert. Gen­nem ti­den har vi set na­tur­fæ­no­me­ner og se­ne­re men­ne­skab­te ob­jek­ter på him­len un­der usæd­van­li­ge for­hold, som gjor­de det svært at se, hvad det var.

I ste­det har vi tol­ket det, vi så, som det vi for­ven­te­de, at det måt­te være.

I de tid­lig­ste ti­der teg­ne­de vi det, vi tænk­te, vi så – og har så sik­kert ta­get vars­ler og ud­lagt det i hen­hold til den tro, vi havde.

Se­ne­re blev den slags him­mel­fæ­no­me­ner til åben­ba­rin­ger og an­dre re­li­gi­øse op­le­vel­ser i re­li­gi­øse skrif­ter. Det vi så, når vi så op, måt­te jo være en del af him­me­ri­get, være eng­le el­ler him­mel­ske køretøjer.

Det for­sat­te op gen­nem mid­delal­de­ren – iblan­det den fol­ke­tro, som sta­dig hu­se­re­de på landet.

Da vi kom­mer læn­ge­re frem imod vore dage, bli­ver for­kla­rin­gen mere tek­nisk. Først var det ly­sen­de bal­lo­ner, se­ne­re me­ka­ni­ske fly­ven­de an­ord­nin­ger og lige ef­ter an­den ver­denskrig var der mas­ser af be­ret­nin­ger om ”spø­gel­ses­ra­ket­ter” her i Skandinavien.

Men så ske­te der noget.

Da vi rakte ud mod stjernerne, rakte de tilbage

Men­ne­sket be­gynd­te at byg­ge ra­ket­ter, for at nå ud i rummet.

Der­for blev det vi så, plud­se­lig til rum­ski­be fra an­dre klo­der. For når vi nu rak­te mod stjer­ner­ne, måt­te der jo være an­dre ci­vi­li­sa­tio­ner ude i ver­dens­rum­met, som gjor­de det sam­me – og må­ske hav­de gjort det i man­ge fle­re år end os.

I takt med af sci­en­ce fi­ction-lit­te­ra­tur og ‑film først be­skæf­ti­ge­de sig med rej­ser til an­dre pla­ne­ter i vo­res sol­sy­stem, kom der også be­sø­gen­de fra an­dre pla­ne­ter på be­søg hos os. Bare tag Ge­or­ge Adam­skis mø­der med folk fra både Ve­nus, Mars og Sa­turn i 1950’erne.

De Star Trek i 1960’erne send­te men­ne­sket ud til pla­ne­ter og ci­vi­li­sa­tio­ner uden for sol­sy­ste­met, fik ufo­er­ne og de­res ali­ens også en ny op­rin­del­se. Som f.eks. de ufo­nau­ter, som bort­før­te Bet­ty og Bar­ney Hill i slut­nin­gen af 1960’erne. Her fik det bort­før­te æg­te­par jo ud­pe­get en stjer­ne i et frem­me­d­ar­tet stjer­ne­bil­le­de som so­len – bare set fra et sted langt ud i vo­res galakse.

Og da tv-se­ri­er og film se­ne­st er be­gyndt at kred­se om di­men­sions­rej­sen­de på grund af den me­get snak om kvan­te­fy­sik og streng­te­o­ri­er, har ufo­er­ne igen fået et nyt oprindelsessted.

Det vi­ser i hvert fald den ufo-un­der­sø­gel­se, som jeg la­ve­de sid­ste år. Iføl­ge den er der fle­re, som tror på, at di­men­sions­rej­sen­de er for­kla­rin­gen på ufo­er end dem, som sta­dig tror, det er be­sø­gen­de fra an­dre pla­ne­ter i rummet.

Så ufoerne har været her altid

- og vil sik­kert også fort­sæt­te med at være her.

Men for­kla­rin­gen på hvad det er, vi ser, vil sik­ket æn­dre sig i takt med vo­res egen tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling og det, som sci­en­ce fi­ction-for­fat­te­re og ‑se­ri­e­ska­be­re fin­der på.

PS: Bil­le­der­ne her på si­den er no­gen, jeg har ta­get i lo­ka­l­om­rå­det af for­skel­li­ge na­tur­fæ­no­me­ner gen­nem de se­ne­ste 5–6 år.