Det var lidt som at vende tilbage til en gammel legeplads fra barndommen. Nogle af de gamle legeredskaber fra dengang stod der stadig. Og så var der kommet nogle nye til, som så enormt spændende ud. Men ved nærmere eftersyn viste de sig ikke at være anderledes end de gamle. Alligevel var det rart at være tilbage. Så jeg har besluttet mig for at blive – og bidrage til debatten.
Da jeg var knægt, troede jeg, at ufoer – eller flyvende tallerkener, som mange stadig kaldte dem i 1970’erne – var besøgende fra rummet.
Og alle andre syntes, jeg var tosset.
I dag, tror jeg det ikke længere. For selv om det ville være fantastisk, mener jeg, at vi må bøje os for det faktum, at de over 15.000 ufo-rapporter, som Danmarks ældste ufo-organisation SUFOI – Skandinavisk UFO Information – har modtaget og analyseret siden 1957, næsten alle har fundet en naturlig forklaring. Og resten ville sikkert også have det, hvis vi kendte alle detaljer om observationen.
Så der har næppe været intelligent liv fra verdensrummet forbi vores breddegrader i fantastiske fartøjer, som synes at kunne bryde samtlige naturlove.
Og dæleme om ikke alle andre stadig synes, jeg er tosset!
Vinden er vendt
For mens jeg lige vente ryggen til ufoerne i tæt på 4 årtier, er vinden vendt.
Så hvor der før blev grinet lidt af ufo-tosser som mig, er det nærmest blevet in at ”tro på ufoer” – altså som i, at der er tale om besøgende fra rummet. Samtidig synes flere end nogensinde før at tro på den store konspirationsteori om, at det amerikanske forsvar i al hemmelighed har haft kontakt med udenjordiske intelligensvæsner, og har opbevaret vragrester og døde aliens fra nedfaldne flyvende tallerkener siden 1947.
Og den hemmelighed venter alle, snart bliver afsløret.
For siden en skelsættende artikel om en række lækkede videoer fra det amerikanske luftvåben blev offentliggjort i New York Times i 2017, er amerikanerne begyndt at tage ufoerne – eller UAPs, som de nu kaldes (igen) – alvorligt.
UAPs er en trussel mod den amerikanske stat!
Så alvorligt, at der nu jævnligt er høringer i Senatet, og løbende kommer nye undersøgelsesrapporter fra Pentagons officielt nedsatte undersøgelseskommissioner.
For ifølge adskillige kilder ser både luftvåben og flåden masser af UAPs – stort set hver gang, de afholder en øvelse. Og de har observationer, hvor de både har set UAP’erne med det blotte øje, på radar og med andre avancerede militære måleinstrumenter på samme tid.
Samtidig hjemsøges massevis af atomare anlæg – både kommercielle og militære – jævnligt af UAPs, som tilmed forsøger at pille ved både atomraketter og reaktorer.
Desuden viser amerikanske meningsmålinger, at en historisk høj andel af amerikanerne (34 %) mener, de her UAPs kommer fra rummet. Og at de er os teknologisk overlegne (44 %).
Så kongressen og forsvaret er nødt til at tage UAPs seriøst – både af hensyn til landets sikkerhed, og fordi det vil få politikkerne til at tage sig bedre ud i vælgernes øjne.
En af de UAP-videoer som blev omtalt i New York Post artiklen fra 17. december 2017.
En undrende tilbagekomst til ufoland
Men hvordan fandt jeg så egentlig tilbage til min gamle legeplads?
Jo, ser du: En gang i foråret 2022 ledte jeg efter noget nyt at lytte til, når jeg luftede hunden. Her faldt jeg over podcasten Flyvende Tallerken med Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen.
Hold da op, tænkte jeg – en dansk podcast om ufoer. Den havde jeg ikke lige set komme. For selv om jeg da nok havde spottet en notits eller to om den i dag berømte artikel i New York Times, havde det ikke været nok til at vække min interesse for min gamle hobby.
Men når der ligefrem var en podcast på dansk med en masse afsnit om observationer, begivenheder og personer, jeg ikke kendte noget til, måtte jeg da lige lytte med.
Og stor var min overraskelse, da jeg havde lyttet til den første episode med Frederik, Anja og en spændende gæst from over there. Det lød jo præcis som dengang i 1970’erne, hvor ufonørder som mig kun havde trykte magasiner i A5, som udkom hver anden måned, når vi skulle have nyt fra ufo-land.
UFO-nyt fra dengang — med bl.a. den berømte Maarup-sag fra 1970.
Så selv om der var gået over 40 år, var budskaberne og det som optog folks opmærksomhed omkring ufoer nøjagtigt det samme. Ufo-tilhængerne troede fortsat, at den store afsløring var lige om hjørnet. Og havde masser af nyere observationer, som de mente, beviste ufoernes ægthed og herkomst fra det store verdensrum.
Hvor var SUFOI blevet af?
Da jeg havde hørt episoden til ende, tænkte jeg, at min gamle forening SUFOI da også måtte være med i en episode eller to. For selv om jeg godt vidste, at de havde lukket bladet UFO-nyt tilbage i 2010, vidste jeg også, at de stadig var til stede på nettet og vist også havde en Facebook-gruppe.
Men der var ikke skyggen af SUFOI i nogle af de 2 sæsoner, som dengang var udkommet af Flyvende Tallerken. Men de er da kommet med i 3. sæson.
Så jeg måtte hen på SUFOI’s hjemmeside for at læse mere om, hvor de stod i dag – og jeg fandt og meldte mig også ind i SUFOI’s Facebook-gruppe.
Næsten lige så forbavset over drejningen i den offentlige stemning, var jeg over at erfare, at SUFOI i årenes løb var gået i samme retning som mig selv. Så i dag er foreningens formål at formidle velunderbygget viden om ufomyten samt viden om fænomener, der kan skabe ufooplevelser. For alle ufo-observationer har en naturlig forklaring – og rumvæsner er ikke en option.
Ja OK – helt overraskende var det måske ikke. For SUFOI havde jo allerede haft en mere videnskabelig og skeptisk tilgang til emnet, dengang jeg sidst ”legede” med ufoer. Så at de havde taget konsekvensen af, at de havde kunne forklare stort set alle observationer med noget naturligt, var egentlig ikke så overraskende endda.
Det virkede som det mest logiske at gøre.
Hvad i himlens navn vil jeg med mit eget ufo-magasin?
Med tilbagekomsten til ufo-sagen og genoptagelsen af forbindelsen til nogle af mine gamle ufo-venner fra dengang, var jeg pludselig tilbage i ufo-land. Og snart skrev jeg både boganmeldelser, pressemeddelelser og kommenterende artikler til livets gang i ufo-verdenen til SUFOIs UFO-mail og Facebook-gruppe.
Bare fra den en anden side af hegnet. På trods af, at alle andre nu stod på den side af hegnet, hvor jeg selv stod før. Samt mener, at de har noget meget stærkere, meget bedre og mere videnskabeligt funderet, end vi havde dengang. Og i det hele taget lyder, som vi gjorde dengang.
Men hvorfor så starte mit eget online-medie?
Jo, først og fremmest, er det ikke alt, hvad jeg skriver, der passer ind i formatet på UFO-mail – særlig de længere artikler, som jeg nogle gange “kommer til at skrive”. For jeg er IKKE god til at fatte mig i korthed.
Derudover oplevede jeg for nyligt at få hacket min Facebook-konto, fordi den havde adgang til en række Facebooks Ads konti. Det kvitterede Facebook for, ved at smede mig ud. Det betød, at alt hvad jeg havde skrevet – ikke bare om ufoer, men også privat og i min kones og min gruppe om madspild – SPIS OP! – blev slettet.
Så klog af skade, vil jeg gerne have en live backup på nettet, af det jeg skriver om på Facebook – så intet af det jeg har sagt, bliver usagt, bare fordi nogen dømmer mig ude for noget, jeg ikke har haft nogen skyld i.
Derfor UFO-magasinet.
Velkommen til.
