At nogen skulle forsøge at miskreditere whistleblower David Grusch, var jo forventet. Men måden det blev gjort på, var ganske ubehjælpelig og grim. Samtidig kom det også frem, at han har fået frataget sin sikkerhedsgodkendelse. Men betyder det egentlig noget for næste skridt i ”sagen” – og hvad bliver det egentlig? For lige nu frygter mange, at det hele går i sig selv igen.
Whistleblower David Grusch behøver vel ingen introduktion. Da slet ikke i ufo-kredse. For hans ekstraordinære påstande om Pentagons hemmelige ufo-programmer har virkelig skabt røre hos alverdens ufo-interesserede. Og skabte da også kortvarigt nogle overskrifter i verdenspressen, da han afgav vidneudsagn under ed ved en høring om ufoer – eller rettere UAPs – i den amerikanske kongres’ Oversight Committee.
Hvem har egentlig interesse i at hænge Grusch ud?
Og som altid når nogen ”stikker næsen frem” – og da særligt inden for det her emne – var der da også nogen, som skulle miskreditere ham.
Det skete i en decideret smædeartikel i det for mig ukendte onlinemedie The Intercept skrevet af en Ken Klippenstein. Artiklen fortalte om Gruschs PTSD, som skyldtes hans oplevelser, da han var udsendt som soldat i Afghanistan.
PTSD’en blev dog først for alvor trigget af en nær vens selvmord, hvorefter Grusch skulle være begyndt at drikke. Og ved en lejlighed skulle hans kone ligefrem have henvendt sig til det lokale politi, fordi Grusch var både fuld og truede med at begå selvmord. Det medførte, at Grusch kom i behandling for sin PTSD.
Klippensteins kilde skulle ifølge ham selv være en aktindsigt (FOIA-request), som han havde anmodet om efter et tip fra en person med relation til en amerikansk efterretningstjeneste.
Kort sagt et angreb på mandens troværdighed udført lige efter drejebogen for en dårlig sæbeopera.
Usmageligt, hvis du spørger mig. Særligt fordi det bestemt ikke er noget, David Grusch har holdt hemmeligt. Han fortæller det ligefrem i det interview, som Ross Coulthart lavede for NewsNation.
Så selv om jeg er skeptisk overfor de udsagn, Grusch er kommet med, synes jeg, det er både irrelevant for sagen og et spark under bæltestedet, som overhovedet ikke er en statslig institution værdig.
Havde jeg været spindoktor for Pentagon (de kan bare henvende sig her), ville jeg på det kraftigste have frarådet dem at spille det kort.
For hvem har størst gavn af at den slags udsagn kommer frem i pressen?
Kredsen af journalister og politikere omkring Grusch har da heller ikke holdt kæft med, hvor langt ude de synes, det er: ”Er det alt, hvad de har at komme med”, har de spurgt igen og igen. Og peget fingre ad både journalisten (hvilket jeg synes er reelt nok), Pentagon og den amerikanske regering.
Jo, forsøget på at hænge Grusch ud har i sandhed været vand på møllen for kredsen omkring Grusch. Og fortællingen om det organiserede cover-up, som både Pentagon og den amerikanske regering har kørt i måske op til 90 år.
Men skulle Pentagon virkelig stå bag den her smædekampagne, må man sige, at de — og journalisten bag artiklen — får løn som forskyldt.
Hvad betyder det, at Grusch tilsyneladende har mistet sin sikkerhedsgodkendelse?
Men der er også et helt andet problem, som rent faktisk spænder ben for, at Grusch kan spille en rolle i den fortsatte efterforskning af hans påstande. Det afslørede kongresmedlem Anna Paulina Luna i et interview i mediet The Hill’s egen ufo-høring. Programmet havde den originale titel: ”The Truth Is Out There” i bedste X‑files stil. Jo, fordommene og det stereotype univers omkring ufoerne får skam lov til at leve i bedste velgående.
For ifølge Luna viser det sig nu, at Grusch fik frataget sin sikkerhedsgodkendelse, da han forlod sin stilling i efterretningstjenesten. Derfor kan han ikke længere deltage i de såkaldte SCIFs – et møde som foregår i et særligt sikret rum, hvor det er sikkert at tale om statshemmeligheder.
På mig virker det ikke som den store overraskelse, at folk får frataget deres sikkerhedsgodkendelse, når de forlader en betroet stilling. Og skal holde kæft med, hvad de ved. Det har mange funktionærer i det private erhvervsliv jo også stående i deres ansættelseskontrakter.
For i princippet er Grusch jo i dag ”bare en civilist”.
Men betyder det så, at det hele falder til jorden?
Overhovedet ikke. For David Grusch har jo allerede for næsten to år siden afgivet vidneudsagn under ed til The Inspector General for the Intelligence Community – en slags efterretningstjenestens ombudsmand.
Derfor er The Inspector General Thomas A. Monheim eller en fra hans kontor, de eneste der nu kan udtale sig om den viden, Grusch har overleveret til dem uden at risikere juridiske repressalier. Og altså de eneste som kan give navnene på de programmer, personer, aktører og steder, hvor der skulle være foretaget reverse engineering og ligge døde aliens på køl. Og den eneste der kan oplyse identiteten på de over 40 førstehåndsvidner, som Grusch har talt med.
Kongresmedlemmerne Anna Paulina Luna, Tim Burchett og Jared Moskowitz har i et åbent brev udbedt sig de oplysninger, Grush har givet til Inspector General Monheim. For de er vigtige at få på bordet, hvis der skal ske mere i den her sag.
Jeg tænker, at det er derfor kongresmedlemmerne Anna Paulina Luna, Tim Burchett og Jared Moskowitz har sendt et åbent brev til Monheim, hvor de udbeder sig de oplysninger, som Grusch har givet. For de er vigtige at få på bordet, hvis der skal ske mere i den her sag.
De har endda sat en deadline på hans svar, som hedder 15. september – eller 26. september, hvis hans svar indeholder klassificeret materiale. Hvorfor de datoer er vigtige, kan jeg ikke umiddelbart gennemskue. Men jeg formoder, at det er vigtigt, at der kommer noget mere substantielt frem, før næste års National Defense Authorization Act (NDAA) skal underskrives af den amerikanske præsident.
For – igen – ifølge Ross Coulthart er der stærke kræfter, som forsøger få fjernet de opsigtsvækkende punkter fra NDAA’en, der skal tvinge staten, forsvaret og private firmaer til at offentliggøre deres viden om og eventuelle fysiske beviser på ”non-human intelligence”, før præsidenten underskriver den en gang i december.
Fiser det hele ud i ingenting?
Så hvor står sagen om Gruschs påstande nu?
Ja, først og fremmest skal vi nok ikke forvente, der sker mere, før den amerikanske kongres er tilbage fra sommerferien i starten af september.
Men hvad – og om – der sker noget derefter, er et åbent spørgsmål.
Ifølge Tim Burchett skal vi nok ikke forvente flere offentlige høringer. Men måske lukkede høringer i en eller anden ”select committee” – som muligvis først skal vedtages og dannes til formålet.
Hvad vi nok ikke skal forvente, er, at det hele fiser ud i ingenting. I hvert fald ikke uden kamp fra hverken de journalister og politikere, som støtter op om Grusch. Eller fra den amerikanske befolkning.
For aldrig har så mange amerikanere troet på ufoer, samtidig med at tilliden til staten er historisk lav. Så disker regeringen ikke op med nogle vrag- og ligdele, bliver det ikke til at få ørenlyd.
