Er whistlebloweren David Charles Grusch egentlig så pålidelig, som journalisterne omkring ham påstår? Jeg bad den lingvistiske efterforsker Anja Høll Greisen om at kigge nærmere på nogle klip fra Ross Coultharts interview med David Grusch.
Af Benny Christen Grandahl
”Umiddelbart fremstår han overbevisende”, starter Anja Høll Greisen vores samtale, efter hun har set David Charles Grusch i den 11 minutter lange udsendelse fra NewsNation, som jeg har sendt hende et link til.
”Men han har mange tvivle- og tøvemarkører. Og så svarer han ikke specifikt på det, han bliver spurgt om”, fortsætter hun.
Hun har transskriberet alt det, Grusch siger i løbet af de 11 minutter. For det bliver meget nemmere at forholde sig til ordene, når du ser dem på tryk – og ikke har kropssprog og alt muligt andet til at støje. Det er også sådan hun gør i sit professionelle virke med troværdighedsanalyser i firmaet Lingualyze.
”Jamen, det er vel meget naturligt, at han ikke går i detaljer, når han ikke kan udtale sig om konkrete personer og hemmelige programmer af hensyn til nationens sikkerhed,” forslår jeg som en forklaring.
Dette kunne det være, medgav hun mig. Men der kunne også være en helt anden forklaring. Den kommer frem omkring 5 minutter og 36 sekunder inde i videoen:
INTERVIEWER:
Do we have bodies? Do we have… species of…
GRUSCH:
We… weeel…
INTERVIEWER:
..Non-human..
GRUSCH:
…naturally <um> when you recover something that’s either landed or crashed <ummm> sometimes you encounter <um> dead pilots and I <um> believe it or not as fan… as fantastical as that sounds: It’s true!
Til hverdag udfører Anja Høll Greisen bl.a. troværdighedsanalyser i sit firma Lingualyze.
Denne passus har Anja Høll Greisen disse kommentarer til:
Bemærk, hvordan han begynder at tale, allerede inden intervieweren er færdig med at stille spørgsmålet. Det er et meget specifikt og utvetydigt spørgsmål. Og det gør ham tilsyneladende utilpas, hvilket er et stort opmærksomhedspunkt. Han svarer heller ikke på dette helt centrale spørgsmål. Og da han når til ”It’s true!” er hans kropssprog inkongruent. Dvs. han svarer bekræftende, mens han samtidig ryster på hovedet.
Samtidig er det tydeligt, at han gætter meget og er meget uspecifik i den første del af hans svar – hvis du i det hele taget kan kalde det for et svar. Jeg tror simpelthen ikke, at han ved, hvad der helt konkret er foregået her.
Om det er bevidst, at han er så uspecifik, skal jeg ikke kunne sige. Men ved at gøre sproget uspecifikt, skaber du grobund for, at dem som lytter til dig, selv bygger videre på det, du har sagt. Som modtagere skaber vi kort sagt vores egen historie, som skal forklare, hvad vi hører.
Derfor er der faktisk lidt en genistreg, ikke at svare særlig konkret på det, du bliver spurgt om. I hvert fald ikke hvis du gerne vil have folk til at høre det, som de ønsker at høre, i det svar du giver.
Så selv om jeg egentlig startede med at synes, at han virkede meget overbevisende, ender jeg med at finde ham upålidelig. Altså at man ikke kan stole på de informationer, han giver”, slutter Anja Høll Greisen fra Lingualyze.
The Behavior Panel har også en mening om David Grusch
Jeg er ikke den eneste, som har fået den ide, at få folk med forstand på kropssprog og lingvistik til at kigge på David Grusch. Også YouTube-kanalen The Behavior Panel har set nærmere på Ross Coultharts interview med den tidligere efterretningsmand.
The Behavior Panel er et panel af fire eksperter inden for især kropssprog, og to af dem som sidder i panelet, har åbenbart en militær baggrund. For undervejs i deres næste 3 timer lange analyse af interviewet, gør de opmærksom på et par interessante detaljer, som er værd at få med i billedet af David Grusch.
Bl.a. er de – ligesom jeg talte med Anja om – inde på, at Grusch tilbageholder konkrete informationer som f.eks. navne og steder fra sine svar. Det kan der faktisk være en god grund til. For selv om han selv er beskyttet af sin whistleblower status, er dem som har fortalt ham om de hemmelige programmer det ikke. Altså kan de ende med at få ballade, fordi det har talt over sig.
Omvendt hænger panelets to deltagere med militær baggrund sig også i, at han skulle have haft adgang til så mange hemmelige programmer, som det er blevet sagt. For selv om du er clearet til et vist sikkerhedsmæssigt niveau, får du ikke automatisk adgang til alle de fortrolige programmer og informationer, som har det ”adgangsniveau”.
Det er en meget almindelig misforståelse i fiktionens verden. Men det som er virkeligheden, er, at du skal gives adgang til hvert enkelt program, for at kunne få adgang til de informationer, dokumenter og så videre som hører til programmet. Altså kan to personer med samme clearing snildt sidde og have adgang til vidt forskellige programmer.
Er klipningen af programmet med til at gøre Grusch utroværdig?
Derudover hænger panelet sig en del i, at det virker til, at Grusch har fortalt den her historie mange gange før – og at nogle af passagerne virker indstuderede, eller som om han spiller skuespil.
En anden forklaring på det kan være, at interviewet er blevet efterbehandlet ret kraftigt i redigeringen. Det kan meget vel være tilfældet. For ud af de 7 timers optagelser, som Ross Coulthart har fortalt om i bl.a. podcasten Need To Know, var der reelt set kun stof nok til 1 til 1,5 times program, da det blev klippet sammen. Resten er ifølge bl.a. Bryce Zable (medværten på Need To Know) fraklip, spørgsmål der er taget om, eller optagelser, der udvikler sig til noget, som er irrelevant for emnet.
Endelig finder panelet flere steder, hvor Grusch udviser foragt og virker oprigtigt oprørt over det, han fortæller. Det kan tale for, at han rent faktisk ser sig selv som en, der råber op om en uretfærdighed. Altså tror han oprigtigt på de vidner, han har talt med.
Det synes offentliggørelsen af hans klage til The Inspector General også at antyde. Den kan du læse på podcasten Weaponized’s hjemmeside.
Grusch føler sig overset og forbigået af Dr. Sean Kirkpatrick
Men der, hvor The Behavior Panel for alvor mener, at de kommer ind til kernen af det, som har motiveret David Grusch til at stå frem som whistleblower, er en passage, hvor Ross Coulthart spørger ind til Grusch’s relation til Dr. Sean Kirkpatrick, som er lederen af AARO – Pentagons nuværende ufo-kontor.
Her fortæller han, at han tidligere har luftet sine bekymringer over for Dr. Kirkpatrick – og at Dr. Kirkpatrick har hans nummer. Men aldrig har ringet tilbage.
Netop sætningen ”Han har mit nummer!” afslører ifølge panelet, at David Grusch følger sig overset eller måske endda direkte forbigået af Dr. Kirkpatrick. For det er normalt noget, folk siger om deres ekskæreste. Eller én, som har forsmået dem på en eller anden måde.
Så langt hen ad vejen kunne dette meget vel være det, som fik bægeret til at flyde over for David Grusch.
Ender med samme konklusion som Anja Høll Greisen
The Behavior Panel ender grundlæggende med at komme frem til samme konklusion som Anja Høll Greisen: At David Grusch slet ikke er så pålidelig, som journalisterne omkring om ham gerne vil gøre ham til.
Altså peger pilen ifølge dem mere i retning af David Grusch end den amerikanske stat, når det kommer til svaret på, hvem det er, som har løjet for os om de hemmeligholdte crash retrieval programmer.