Dr. Sean Kirkpatrick er fortid som chef for AARO. Efterfølgende har han smækket så gevaldigt med døren, at han på det nærmeste må siges at have lavet en omvendt Dr. J. Allen Hynek – som han i sin tid i AARO kom til at ligne mere og mere. Men har han tabt sutten? Eller er der noget om snakken? Lyt til episoden af Flyvende Tallerken nedenfor, læs detaljerne i artiklen, og forsøg at danne dig dit eget indtryk af, om manden taler sandt eller er ude i disinformationens tjeneste.
Hør Flyvende Tallerken om Dr. Sean Kirkpatrick
https://bit.ly/FTS5E12En time går hurtigt, når du snakker om et emne, du går op i. Så det var langt fra alle detaljer, der blev plads til i Flyvende Tallerken-episoden om Dr. Sean Kirkpatrick. I denne artikel har jeg samlet op på alle detaljerne (næsten da) – både dem, vi huskede at få talt om og dem, vi ikke kom rundt om:
Det var svært for kritikerne af Dr. Sean Kirkpatrick at skjule deres begejstring, da den udskældte videnskabsmand forlod posten som chef for AARO.
For gennem hans tid ved roret var han blevet en personalisering af alt det, som de havde imod regeringen og forsvarets håndtering af ufoer. Og i deres øjne spillede Kirkpatrick en central rolle som en af dem, der var med til at beskytte de mørklagte, hemmelige ufo-programmer, som forsøgte at aflure teknologien fra de nedstyrtede ufoer, forsvaret havde gemt af vejen hos udvalgte firmaer inden for forsvarsindustrien.
Havde Dr. Kirkpatrick samme udgangspunkt for sin ufo-forskning som J. Allen Hynek?
En af de detaljer jeg selv og flere andre har lagt mærke til, er, hvordan Dr. Sean Kirkpatrick i løbet af sin tid som direktør for AARO er kommet til at ligne den navnkundige ufolog J. Allen Hynek mere og mere. Bl.a. ved at tillægge sig samme Salt’n’pepper goatee, som Hynek var kendt for, og altid optræde i jakkesæt.
Til venstre ses Dr. Sean Kirkpatrick, lige efter han tiltrådte stillingen som direktør for AARO. I midten ses Kirkpatrick ved en pressekonference sidste sommer. Bemærk den slående lighed med den kendte ufolog J. Allen Hynek (yderst til højre).
Det så mange – inkl. mig selv – som et tegn på en form for hengivenhed eller ligefrem et lille knæfald for den kendte ufolog. Eller måske bare et lille, humoristisk puf med albuen. For Hynek vendte som bekendt – ja, undskyld mig flosklen – rundt på en tallerken, da Project Blue Book blev nedlagt efter udgivelsen af Condon-rapporten. Og gik fra at bortforklare ufo-oplevelser som sumpgas og til at undersøge dem nærmere efter sit eget videnskabelige framework.
Dr. Sean Kirkpatrick valgte så at gøre præcis det modsatte. Selv om jeg faktisk tror, at han kom til AARO med et ønske om at skabe klarhed over, hvad det var, så mange militærfolk oplevede. Og skabe en videnskabelig metode til at undersøge det ordentligt.
I hvert fald sagde Kirkpatrick stort set det sammen, da han tiltrådte stillingen som direktør for AARO, som J. Allen Hynek havde anbefalet som opskriften på en seriøs ufo-forskning i sin bog ”UFO – Dokumenteret ” (”The UFO Experience” – som du kan hente den danske udgave af helt gratis her.), nemlig:
- vigtigheden af en objektiv og videnskabelig tilgang
- anvendelsen af kritisk tænkning og videnskabelige metoder
- udforskning af ufo-fænomenet uden forudindtagede meninger
- at tage øjenvidneberetninger alvorligt
- at være åben over for nye opdagelser
- skabe en balance mellem skeptisk granskning og anerkendelse af ”det uforklarlige”.
Så måske var stilskiftet helt bevidst.
Spørgsmålet er så nu, om Kirkpatrick lader sit Hynek-look og dermed sin Salt’n’Pepper goatee forsvinde og vender tilbage til sin gamle skægfrisure. Eller vælger en helt ny stil til sit nye job som Chief Technology Officer for Defense and Intelligence Programs på Oak Ridge National Laboratory.
Netop på grund af hans rolle som prygelknabe var mange af de mest højrøstede ufo-journalister tit ude med riven efter Kirkpatrick. Og det var ikke småting Kirkpatrick måtte stå model til både i medierne og på de sociale medier. F.eks. i form af karikaturtegninger, hvor han var en Pinocchio-dukke (der jo som bekendt får en lang næse, når han lyver), der blev styret af sin kvindelige chef.
Dr. Kirkpatrick fremstillet som Pinocchio, der jo netop er kendt for at få en lang næse, når han lyver.
Kirkpatricks afgang fik også den navnkundige Luis Elizondo til at poste følgende kommentar på X – det tidligere Twitter:
“I left my job in protest, others leave in shame”
- Luis Elizondo
Så endelig var de sluppet af med ”Dr. Evil” – et tilnavn Kirkpatrick havde fået i sin tid som forsker ved United States Naval Research Laboratory – forladt ufo-kontoret. Ifølge kritikerne afskediget på grund af mistillid skabt af deres enorme pres i medierne. Men ifølge Pentagon og Kirkpatrick selv var det allerede aftalt hen over sommeren sidste år.
Hvordan fik Dr. Sean Kirkpatrick sit tilnavn ”Dr. Evil”
På baggrund af Sean Kirkpatricks store viden om laserteknologi fik han i forbindelse med et forskningsprojekt i den amerikanske flåde tilnavnet ”Dr. Evil”.
Det er en ikonisk filmkarakter (spillet af Mike Myers) fra “Austin Powers”-filmserien, som er en parodi på en række af de kendte skurke i James Bond-filmene.
Dr. Evil har en særlig forkærlighed for avancerede våben, især laservåben, som han ofte inddrager i sine diabolske planer. Og et af hans største ønsker er at udstyre hajer med laserkanoner.
Derfor var det oplagt at give Dr. Kirkpatrick tilnavnet Dr. Evil. Og endda også give ham en overlevelsesdragt med ”Dr. Evil” påtrykt som kaldenavn.
Det var også en slet skjult reference til Dr. Evil-karakteren, der gjorde, at Dr. Kirkpatrick modtog en hajdukke med påsatte laserpenne som afskedsgave, da han forlod projektet hos flåden. Den har han endnu.
Så selvom det synes oplagt, er det altså ikke de mange ufo-entusiaster, som har fundet på tilnavnet. Selvom de gennem hans tid i AARO er kommet til rent udsagt at hade ham og ser ham som en personliggørelse af den disinformation og hemmeligholdelse, som de mener, der foregår.
Kirkpatrick slår igen
Men det skulle ikke blive det sidste, Kirkpatricks kritikere kom til at høre fra ham. For i en artikel udgivet i Scientific American i januar i år deler Dr. Sean Kirkpatrick sine erfaringer fra tiden i AARO. Og dermed også de fleste konklusionerne fra den første historiske rapport fra AARO, som udkom 8. marts.
For i AARO var han og hans team sat til at undersøge ufo-observationer fra både militære og civile piloter på en videnskabelig måde. Samt dokumentere forsvarets involvering med ufoer siden 1945 og frem til i dag.
Men ifølge Kirkpatrick blev arbejdet undermineret fra flere sider af.
Ubegrundede påstande og konspirationsteorier
For det første skulle AARO kæmpe med ubegrundede påstande og konspirationsteorier fra en netværk af journalister, politikere og tidligere efterretningsfolk, som ser ud til at stå i ledtog med hinanden.
Det er folk, der har kendt hinanden i årtier. Og som hele vejen igennem gensidigt har støttet op om og forstærket hinandens sensationelle påstande om ufoer. Samtidig har kredsen sammen og hver for sig deltaget i forskellige både egen- og regeringsfinansierede studier og programmer, der har bidraget til at forme den moderne fortælling om ufoer og besøg fra en ikke-menneskelig intelligens.
If people claim to have evidence involving aliens, they need to come forward to AARO to enable the office to investigate it. Otherwise, hearsay in a scientific and fact-based investigation serves only as a distraction.
- Dr. Sean Kirkpatrick
Det har ifølge Kirkpatricks konklusioner i artiklen ført til en kultur, hvor konspirationsteorier trives og bruges til at skabe mistro til både den amerikanske regering, forsvarsministeriet, AARO og kontorets undersøgelser af ufo-fænomenet.
Ja, en særlig kreds af medlemmer af Kongressen foretrækker efter Kirkpatricks udlægning ligefrem, ”at udtale sig om rumvæsener til pressen frem for at få en evidensbaseret briefing om emnet.”
Det finder Kirkpatrick problematisk, fordi kongressens ”medlemmer har et ansvar for at udvise kritisk tænkning frem for at søge rampelyset.”
Samtidig anklager Dr. Kirkpatrick kredsen af journalister, politikere og andre kendte ufo-personligheder for at:
- Fremme ubegrundede påstande og sensationssøgende historier om ufoer uden solid evidens.
- Underminere seriøs forskning ved at blande fakta med spekulationer, som skaber forvirring omkring fænomenets natur.
- Overse vigtigheden af kritisk tænkning og evidensbaseret tilgang til undersøgelsen af ufo-fænomenet.
Militærets lukkethed fremmede konspirationsteorierne
For det andet måtte Kirkpatrick kæmpe med et stift, militært system, der ikke var meget for at udtale sig til offentligheden. Det blev tolket som om, militæret havde noget at skjule.
Her mener Kirkpatrick i dag, at mere gennemsigtighed og direkte kommunikation fra Pentagons side kunne have imødegået misinformation og givet offentligheden en meget bedre forståelse af AARO’s egentlige mission.
Missionen var nemlig at undersøge uforklarlige, anormale fænomener indrapporteret af militær, flåde og luftvåben, og hvorvidt de udgjorde en potentiel sikkerhedsmæssig risiko for såvel personel, materiel og den amerikanske stat. Ikke at finde beviser på ikke-menneskelig intelligens’ tilstedeværelse på jorden.
Lavede Kirkpatrick lige en Greenstreet dér?
Offentliggørelsen af Kirkpatricks gentagne optræden i medierne skabte ikke uventet et ramaskrig fra hans kritikere. De prøvede både at latterliggøre ham (f.eks. skrev Luis Elizondo på X: “Jeg forlod mit job i protest, andre forlader det i skam”) og nedtone seriøsiteten af hans udsagn.
Samtidig mente kritikerne ikke, at Kirkpatrick sagde noget nyt. Han gentog bare de samme pointer som den blandt dem lige så hadede ufo-skeptiker, Steven Greenstreet er kendt for.
Det hele blev ikke bedre af, at redaktøren hos Scientific American valgte at linke til netop en af Greenstreets videoer, hvor han gennemgår personkredsen af journalister, politikere og andre ufo-personligheder. Og hvordan de i årevis ifølge Greenstreet havde profiteret på ufoer og skabt det nuværende hype om ufoer i både den amerikanske befolkning og det amerikanske folkestyre.
Taler Greenstreet og Kirkpatrick sammen?
Linket til hans video i Kirkpatricks artikel i Scientific American var Greenstreet ikke sen til at udnytte i sin egen selvpromovering.
Efterfølgende har Greenstreet også fået det til at fremstå, som om der foregår en vis dialog mellem ham og Dr. Sean Kirkpatrick. Men hvorvidt det er tilfældet, har jeg ikke kunne finde noget, der bekræfter. Eller afkræfter for den sags skyld.
Nej, Kirkpatrick havde førstehåndsoplevelser
Men havde Kirkpatrick i stedet valgt at fortælle om, hvordan præcis den samme kreds af personer igen og igen dukkede op, hver gang AARO efterforskede nogle af de lidt mere spektakulære henvendelser, havde hans udsagn stået lidt mere på egne ben. Og ville have lydt knapt så meget som et ekko af Greenstreet – heller ikke selvom den personkreds Kirkpatrick henviste til, var nøjagtig den samme, som Greenstreet har udpeget.
Men det bliver først kendt, at Kirkpatrick rent faktisk havde førstehåndskendskab til den samme personkreds, som Greenstreet tidligere har udpeget, da han et par uger senere deltager i podcasten ”In the Room with Peter Bergen”.
Her fortalte Kirkpatrick også, hvordan det ofte viste sig, at militærfolk, der henvendte sig, fordi de mente, de havde set avanceret ufoteknologi gemt i en hangar på en militærbase, i virkeligheden ”bare” havde fået et glimt af noget hemmeligholdt militærteknologi, som blev testet af på basen.
Så ifølge Kirkpatrick var den eneste avancerede teknologi, AARO havde mødt i hans tid som direktør, menneskeskabt.
Unfortunately, some who have been peripherally involved in these programs are taking advantage of the lack of understanding of security compartmentalization among the public—and some members of Congress—and feel that exposure of national security activities is a public right.
- Dr. Sean Kirkpatrick
Gang i heksebålet
Alt i alt endte Kirkpatricks medieoptræden med at bære endnu mere brænde til det virtuelle heksebål, som både ufo-netværket og de mange der er tilhængere af deres påstande, allerede havde tændt under Kirkpatrick, mens han var direktør i AARO.
For ifølge dem var de alvorlige anklager om potentielt ulovlige, mørklagte ufo-programmer, som bl.a. David Grusch fremførte under sin høring i kongressen sidste år, målrettet blevet ignoreret og afvist af Kirkpatrick i hele hans tid som chef for AARO.
Kirkpatrick har aldrig gidet høre på Grusch
Og selve kronvidnet David Grusch havde Kirkpatrick aldrig fået tid til at ringe tilbage til. Endskønt Grusch i sin tid i Pentagons UAP Task Force havde indsamlet vidneudsagn fra over 40 forskellige whistleblowers med førstehåndsviden om både mørklagte projekter og ulovlige aktiviteter, som skulle forhindre, at de blev afsløret.
Samtidig har senator Marco Rubio, som er viceformand for senatets komite for efterretningstjenesterne ved flere lejligheder udtalt, at kongressen har talt med flere whistleblowers som har “førstehåndsviden eller førstehåndspåstande om ufo-retrievals og reverse engineering”.
Rubio har også nævnt, at ”whistleblowers fortæller os det, som offentligheden allerede har hørt … om tidligere [UFO] programmer …”. De fleste af disse whistleblowers har haft meget høje sikkerhedsgodkendelser og siddet i vigtige stillinger i vores regering. Så man stiller sig selv spørgsmålet: ‘Hvilken motivation skulle så mange kvalificerede personer – seriøse folk – have for at træde frem og opdigte noget?’”
Har AARO virkelig ikke talt med førstehåndsvidner?
Ifølge kritikerne står det i skærende kontrast til, at Kirkpatrick udtalte til både Scientific American og Peter Bergen, at AARO aldrig havde talt med førstehåndsvidner. Kun folk som havde hørt noget på anden og tredje hånd.
Ja, Kirkpatrick havde endda den frækhed at påstå, at Grusch aldrig havde henvendt sig til AARO.
Så i stedet for at undersøge Gruschs alvorlige beskyldninger og hans førstehåndsvidners udsagn havde AARO under Kirkpatricks ledelse kørt en disinformationskampagne, som målrettet forsøgte at bortforklare ufo-observationer fra ellers pålidelige piloter og militærfolk som misforståede naturfænomener og simpel menneskeskabt teknologi, som f.eks. balloner. Det på trods af, at de observerede objekter ofte også var blevet registreret af flere forskellige avancerede, militære sensorer på en gang.
Jagtede Pentagons lukkethed de 40 vidner lige i armene på Grusch?
Hvordan kunne Kirkpatrick og AARO undlade at tage kontakt til Grusch, når han efter egne udsagn havde sin viden fra mere end 40 vidner placeret rundt om i militæret og efterretningstjenesten.
En mulighed er, at AARO allerede havde talt med nogle af hans vidner og oplevet det, Kirkpatrick beskrev i sin artikel og AARO slår fast i første bind af deres historiske rapport: At der var tale om almindelig hemmeligstemplet militærteknologi af jordisk oprindelse, de havde set ved et uheld. Derfor så kontoret (eller Kirkpatrick) ikke så nogen grund til at tale med Grusch. Eller også valgte de ham fra, fordi han ikke selv havde nogen førstehåndsviden.
Her er mit gæt lige så godt som dit.
Hvorfor tiltrak Grusch ufo-vidner som en magnet?
Men hvordan havde Grusch egentlig fået samlet alle disse vidner omkring sig? Her kunne den samme lukkethed som Kirkpatrick efterfølgende har påpeget som et problem, meget vel være årsagen til, at folk kontaktede den senere whistleblower i første omgang.
Før du læser videre, er jeg nødt til at sige, at jeg personligt ikke tvivler på Gruschs oprigtighed og patriotisme i den her sag. Ligesom jeg heller ikke vil anfægte hans høje sikkerhedsclearing eller hans pålidelighed. For han stoler og tror tydeligvis på de vidner, han har talt med og kæmper for deres sag.
Men prøv lige at overveje det her tænkte scenarie:
Når folk henvendte sig til deres overordnede eller andre forsvarsinstanser med iagttagelser, som ifølge Kirkpatrick skyldes hemmeligstemplede våbenprojekter og ikke non-human teknologi, har de jo næppe mødt andet end en mur af tavshed. Og blev folk ved med at ”råbe op” om deres iagttagelser, er det da heller ikke usandsynligt, at det har betydet repressalier for de pågældende militærfolk af en eller anden karakter. Degradering, afskedigelser eller måske ligefrem voldelige trusler.
Så når det rygtedes, at der var en officer i Pentagons egen UAP Task Force, som rent faktisk tog folks beretninger seriøst og lovede at efterforske dem, er det jo meget tænkeligt, at folk strømmede til med deres vidneberetninger. Netop fordi Grusch ville lytte til dem og tage dem seriøst.
Det stemmer jo meget godt overens med, at Grusch selv har fortalt, at folk kom til ham helt af sig selv. Og når han hørte så mange enslydende beretninger fra så mange forskellige mennesker, er det jo ret indlysende, at han fik grund til bekymring. Og endte med at træde frem som whistleblower.
Der står mere end en lille klike bag påstandene om hemmelige ufo-programmer
Kritikerne anfægter også Kirkpatricks påstand om, at der står en lille klike bag alle de fantastiske historier om mørklagte ufo-programmer, som har taget alt for meget af hans tid.
Således har Chuck Schumer – som jo bekendt stod bag de meget optalte tilføjelser til NDAA’en for 2024, som blev skåret ned til stort set ingenting før den blev endelig vedtaget – udtalt, at der var tale om et “… et omfattende netværk” af UFO-whistleblowers, som var med til at inspirere til de foreslåede tilføjelser.” Derudover har Schumer nævnt i sine taler i Senatet, at “flere troværdige kilder” hævder, at dele af den amerikanske regering ulovligt har tilbageholdt uforelaterede oplysninger fra Kongressen.
Så piloter og militærfolk kugleformede droner i over 10 år, før de kom frem?
Endelig har Kirkpatrick forklaret, at “Den næste generation af droner, der bliver bygget, er sfæriske” som en forklaring på, at adskillige piloter og militærfolk har set sfæriske ufoer med en kubisk konstruktion inden i.
Ifølge Kirkpatricks kritikere er problemet bare, at mange af disse rapporter er dateret helt tilbage til 2014 – samt at der allerede blev indrapporteret denne slags sfæriske objekter helt tilbage i 1960’erne.
Sådan virker en sfærisk drone. På AAROs hjemmeside kan du finde links til flere videnskabelige papirer om sfæriske droner. De ældste af papirerne er udgivet i 2016. Så teoretisk set kunne de første prototyper godt have fløjet rundt allerede for 10 år siden. Det er ikke til at vide.
Kirkpatricks fortsatte tilknytning til AARO gør kontoret utroværdigt
Men det som har skabt den største furore, er, at Kirkpatrick i artiklen i Scientific American nævner, at han fortsat ville være tilknyttet AARO som ulønnet konsulent. Det er i mange kritikernes øjne med til fortsat at gøre AARO utroværdigt. Og vil ifølge bl.a. Christopher Sharp fra Liberation Times afholde ufo-vidner og whistleblowers fra nogensinde at henvende sig til ufo-kontoret, så længe Kirkpatrick stadig var affilieret med det.
„Ingen whistleblower ved deres fulde fem vil nu henvende sig til AARO, især ikke med dr. Kirkpatrick stadig tilknyttet kontoret. Det betyder, at en del af dets mission med at undersøge alvorlige anklager vedrørende UAPs nu er død.“
- Christopher Sharp, Liberation Times
Som altid er fronterne trukket skarpt op
Altså står vi præcis som altid med fronterne trukket skarpt op i en mudderkastning, hvor ingen af parterne i den sidste ende har noget at lade hinanden høre. Medmindre du spørger den ene part. Så er den anden klart den værste.
Og begge sider mener selvfølgelig, at de har ret.
Lad os lige svinge Okhams ragekniv
Men tager du helt nøgternt Okhams ragekniv i anvendelse, er der væsentlig færre forudsætninger, der skal skæres væk fra fortællingen om, at en kreds af gamle venner har kørt medier, politikere og offentlighed rundt ved næsen, end at den amerikanske regering skulle have mørklagte, hemmelige ufo-projekter og massevis – ifølge Kirkpatrick i hvert fald mindst 12 – nedstyrtede ufoer og dertilhørende døde aliens på lager.
For skal kredsen af journalister, politikere, tidligere efterretningsofficerer og diverse ufo-personligheder have ret, er der tale om virkelig avanceret teknologi fra en eller flere civilisationer. Vel at mærke teknologi som har løst enten udfordringen med at transportere sig hurtigt over universets uendeligt lange afstande. Eller kan rejse på tværs af dimensioner.
Det ville være fantastisk og ret overraskende, hvis det var sandt – og nok den største nyhed i menneskehedens historie. Så skulle Okhams ragekniv ganske uventet svigte mig, synes i hvert fald denne skeptiker, at det måske ikke ville være så tosset endda.
BLÅ BOG: Hvem er Dr. Sean Kirkpatrick?
Dr. Sean Kirkpatrick blev født i slutningen af 1960’erne i Columbus, Georgia. Hans familie havde en lang tradition med at tjene inden for militæret. Men den unge Sean valgte at studerede fysik ved University of Georgia, hvor han modtog sin BS i 1991 og en ph.d. i 1995. Sidstnævnte fokuserede på ikke-lineær og ikke-ligevægts, kvantemekaniske vibrationer i sjældne jordarter dopede fluoridkrystaller.
Kirkpatrick udførte postdoktoralt forskningsarbejde ved University of Illinois og ved United States Naval Research Laboratory med et stipendium fra National Research Council. Han blev ansat i Air Force Research Laboratory i 1997, hvor han bl.a. forskede en del i laserteknologi. Så han kunne ikke helt holde sig fra militæret.
I 2003 skiftende han over til en stilling hos Central Intelligence Agency (CIA), hvor han siden har stået i spidsen for flere forskellige projekter.
Egentlig var det planen, at Kirkpatrick skulle være gået på pension fra efterretningstjenesten i 2022. Men den stedfortrædende Under Secretary of Defense for Intelligence & Security (USD(I&S)), David M. Taylor, vred ifølge Kirkpatrik armen om på ham og indsatte ham som direktør i Pentagons ufo-kontor AARO (The All-Domain Anomaly Resolution Office).
Men i sommeren 2023 fik Dr. Kirkpatrick nok og aftalte med sine foresatte, at han fratrådte stillingen med udgangen af november. I dag er han ansat som Chief Technology Officer for Defense and Intelligence Programs hos Oak Ridge National Laboratory. Men løser stadig ulønnede konsulentopgaver for AARO.
Læs mere her:
- Kirkpatricks artikel i Scientific American fra 19. januar 2024
- Kirkpatrick i „In the room with Peter Bergen“ 23. januar 2024
- Kirkpatrick i „Science, Quickly!“ 5. februar 2024
- Kirkpatrick om Pentagons lukkethed i Politico 6. februar 2024
- Kirkpatrick i sin anden artikel i Scientific American fra 6. marts 2024
- AAROs historiske rapport, bind 1
- Christopher Sharp om Kirkpatricks artikel i Liberation Times
- Need To Know Episode 49: Kirkpatricks walk of shame
- Bagmændene i det ufo-netværk, som ifølge både Kirkpatrick og Greenstreet står bag de mange vilde ufo-rygter og konspirationsteorier gennemgås i artiklen „Dark Money“ og en sensationshungrende presse
