Det væl­ter ind – el­ler må­ske ret­ter ud – med be­ret­nin­ger om mysti­ske lys på him­len over Nar­s­ar­su­aq. Det er no­get, der har stå­et på i fle­re år. Så­le­des har også den dan­ske ufo-for­e­ning, SUFOI, tid­li­ge­re mod­ta­get vi­deo­op­ta­gel­ser af mysti­ske lys­fæ­no­me­ner, der er set over fjel­de­ne nor­døst for byg­den. Men be­ty­der det, at Grøn­land har fået sit helt eget ufo-hots­pot? El­ler er der en mere na­tur­lig for­kla­ring på fæ­no­me­ner­ne. Læs med her, og bliv klo­ge­re på – el­ler må­ske end­nu mere for­vir­ret over – hvad det er, der ses fra Narsarsuaq.

Af Ben­ny Chri­sten Grandahl

Si­den star­ten af året har Nar­s­ar­su­aq væ­ret hyp­pigt om­talt i både dan­ske ufo-po­dcasts og på de so­ci­a­le me­di­er, hvor der også har væ­ret delt en ræk­ke vi­deo­op­ta­gel­ser af ob­ser­va­tio­ner fra om­rå­det. Se­ne­st har et dansk tv-hold væ­ret i byg­den, hvor de har talt med fle­re vid­ner om de­res op­le­vel­ser og optagelser.

Selv den au­stral­ske ufo-jour­na­list Ross Coult­hart er – med lidt hjælp – ble­vet op­mærk­som på den in­ter­es­san­te ud­vik­ling og har bl.a. ud­talt, at de fle­ste in­ter­es­san­te ufo-hæn­del­ser, som har re­la­tion til si­tu­a­tio­nen i USA, net­op skul­le være hændt nord for po­larcirk­len. Præ­cis li­ge­som nog­le af de ned­skyd­nin­ger af ui­den­ti­fi­ce­re­de ob­jek­ter, som skab­te over­skrif­ter i me­di­er­ne ver­den over sid­ste år i februar.

En an­den in­ter­es­sant de­tal­je, der er ble­vet frem­hæ­vet, er i øv­rigt, at Nar­s­ar­su­aq lig­ger på næ­sten sam­me bred­degrad (der er fak­tisk kun lige un­der en grads for­skel) som He­s­sda­len i Nor­ge. Her ses der også mysti­ske lys og lys­fæ­no­me­ner, li­ge­som i Narsarsuaq.

Så på alle må­der sy­nes det som om, at Nar­s­ar­su­aq er godt på vej til at bli­ve et ufo-hots­pot, som hen over vin­te­r­en og for­å­ret har fået sta­dig stør­re både na­tio­nal og in­ter­na­tio­nal bevågenhed.

Hvad er det, folk ser i Narsarsuaq?

Som al­le­re­de nævnt er det pri­mært mysti­ske lys, som folk ser be­væ­ge sig på him­len, der væk­ker op­sigt i Nar­s­ar­su­aq. Der er også en­kel­te ek­semp­ler på un­der­li­ge lys, lys­glimt el­ler lys­re­flek­ser, som sy­nes at kom­me fra top­pen af fjel­de­ne – el­ler svæ­ve lige over dem.

De ses af alle mu­li­ge lige fra fan­ge­re på jagt over folk i og om­kring Nar­s­ar­su­aq bygd og til he­li­kop­ter- og an­dre pi­lo­ter, der fly­ver til el­ler fra byg­dens fly­ve­plads. Alle for­bav­ses de over, at ly­se­ne ses på him­len på tids­punk­ter, hvor der ikke ven­tes fly til fly­ve­plad­sen. El­ler over at de be­væ­ger sig mær­ke­ligt – og at der slet ikke kan hø­res mo­tor­støj el­ler ses lys­fø­ring, som det al­min­de­lig­vis ken­des fra fly og helikoptere.

Sam­ti­dig er ly­se­ne be­mær­kel­ses­vær­di­ge, for­di der ses og op­ta­ges så me­get fra en for­holds­vis lil­le geo­gra­fisk lo­ka­li­tet i Syd­grøn­land. Og at ly­se­ne ses in­den for et re­la­tivt af­græn­set om­rå­de i luf­ten over fjel­de­ne mel­lem nord og nordøst.

De vi­deo­er, der har væ­ret delt på de so­ci­a­le me­di­er, har pri­mært væ­ret af lys, som en­ten be­væ­ge­de sig stil­le hen over him­len el­ler sy­nes at fly­ve frem og til­ba­ge over el­ler i luftrum­met på den an­den side af fjel­de­ne. Alt­så lig­ner de på man­ge må­der alle de an­dre bil­le­der og vi­deo­er, som du kan fin­de på net­tet af mysti­ske lys på nattehimlen.

De mystiske lys ved Narsarsuaq ses inden for et relativt afgrænset område i luften over fjeldene mod nordøst.

De mysti­ske lys ved Nar­s­ar­su­aq ses in­den for et re­la­tivt af­græn­set om­rå­de i luf­ten over fjel­de­ne mod nord-nor­døst. (Bil­le­det er ta­get af he­li­kop­ter­pi­lo­ten Mar­tin, der er med i en epi­so­de af Fly­ven­de Tal­ler­ken).

SUFOI har modtaget flere videoer fra Narsarsuaq

Hos Skan­di­na­visk UFO In­for­ma­tion (SUFOI) modt­og for­e­nin­gen al­le­re­de for et par år si­den vi­deo­er fra Nar­s­ar­su­aq-om­rå­det. Her ind­kom der tre vi­deo­er, der vi­ser den sam­me slags lys, som også ses på de vi­deo­er, der de­les på de so­ci­a­le me­di­er i øje­blik­ket. Blot op­ta­get i mere nord­ve­st­lig retning.

Ud­for­drin­gen med dis­se vi­deo­er – og i øv­rigt også dem, som ver­se­rer net­op nu – er, at der ikke fo­re­lig­ger til­stræk­ke­li­ge data til, at det hver­ken er mu­ligt at fin­de sik­re, na­tur­li­ge for­kla­rin­ger på, hvad der er ob­ser­ve­ret. El­ler do­ku­men­te­re, at der er tale om mere ek­stra­or­di­næ­re fæ­no­me­ner, som kræ­ver en nær­me­re undersøgelse.

For bare for­di der ses no­get på him­len, der ikke umid­del­bart er til at iden­ti­fi­ce­re, er det ikke ens­be­ty­den­de med, at det er hver­ken be­sø­gen­de fra rum­met, in­ter­di­men­sio­nel­le rej­sen­de el­ler an­dre af de år­sa­ger, der spe­ku­le­res i som for­kla­ring på ufo-fænomenet.

Så uden op­lys­nin­ger om:

  • Nøj­ag­tig steds­an­gi­vel­se for observationen
  • Nøj­ag­tig dato og tidsangivelse
  • Nøj­ag­tig ret­ning til det observerede
  • Om­trent­lig høj­de­an­gi­vel­se over horisonten

for­bli­ver den slags op­ta­gel­ser kun hi­sto­ri­er, der ikke kan ef­ter­for­skes på et se­ri­øst grundlag.

De mang­len­de op­lys­nin­ger var også ken­de­teg­nen­de for de vi­deo­er, vi fik ind hos SUFOI. Så selv­om en af fol­ke­ne i det eks­pert­pa­nel, vi tit ind­dra­ger i vo­res ef­ter­forsk­ning af vi­deo- og fo­tosa­ger, rent fak­tisk hav­de væ­ret over­fly­ve­l­e­der i Søn­der­strøm­fjord og hav­de nog­le me­get sand­syn­li­ge for­kla­rin­ger på, hvad der var set, hav­de vi ikke de nød­ven­di­ge op­lys­nin­ger til at kun­ne be­kræf­te hans an­ta­gel­ser. Nem­lig, at der var tale om lan­dings­lys fra fly un­der an­flyv­ning el­ler må­ske et sko­le­fly, der træ­ne­de an­flyv­ning ef­ter et sær­ligt mønster.

Hvorfor er data ofte sparsomme på grønlandske ufo-observationer?

En af år­sa­ger­ne til at det tit er spar­somt med data fra grøn­land­ske ufo-ob­ser­va­tio­ner, er blandt an­det, at man­ge ste­der lig­ger af­si­des og langt fra både veje og husnumre. 

Desvær­re er det de fær­re­ste, som lige hi­ver te­le­fo­nen frem for at se, hvad klok­ken er, tjek­ke kom­pas­ret­nin­gen el­ler no­te­re GPS-ko­or­di­na­ter­ne ned. Sær­ligt ikke om vin­te­r­en, hvor tem­pe­ra­tu­ren er så lav, at du ri­si­ke­rer at be­ska­di­ge telefonen.

Alt­så bli­ver det ty­pisk glemt i si­tu­a­tio­nen, så­dan som det også tit ses med dan­ske ufo-observationer.

De mystiske lys ved Narsarsuaq ses inden for et relativt afgrænset område i luften over fjeldene mod nordøst.

Fly­ve­plad­sen i Nar­s­ar­su­aq er en så­kaldt Ae­ro­dro­me Flight Ser­vi­ce (AFIS). Det vil sige, at den ikke er døgn­be­man­det, at den ikke har ra­dar, og pi­lo­ter­ne selv må ko­or­di­ne­re star­ter og lan­din­ger indbyrdes.

Jamen, kunne I ikke bare spørge flyvepladsen eller tjekke FlightRadar24?

Nor­malt er det nemt at un­der­sø­ge, om der er tale om fly på de bil­le­der og vi­deo­er, vi får ind. Det er bare at tjek­ke på FlightRadar24, hvis vi ken­der det nøj­ag­ti­ge tids­punkt og fly­ve­ret­ning for observationen.

Men net­op i det grøn­land­ske luftrum er der ikke krav om, at fly­e­ne skal have de­res trans­pon­de­re tændt, li­ge­som der ikke er ra­dar­dæk­ning i om­rå­det, for­di der ikke fin­des en ra­dar­sta­tion på fly­ve­plad­sen i Nar­s­ar­su­aq. Den nær­me­ste ra­dar­sta­tion er i Søn­der­strøm­fjord, og det ene­ste an­det stør­re ra­da­ran­læg be­fin­der sig på Thu­le Spa­ce For­ce Base over 1.700 km væk.

Alt­så er det ikke mu­ligt at kon­trol­le­re ob­ser­va­tio­ner­ne af den vej. Hel­ler ikke selv­om vi hav­de haft alle de nød­ven­di­ge oplysninger.

Flyvepladsen har ikke døgnåbent

Det var hel­ler ikke mu­ligt at ind­hen­te op­lys­nin­ger fra fly­ve­plad­sen i for­bin­del­se med de vi­deo­er, vi modt­og, for­di den kun er be­man­det, når der for­ven­tes fly. El­ler der er fly, som skal fly­ve der­fra. Sam­ti­dig er der hel­ler in­gen fly­ve­l­e­der, når fly­ve­plad­sen er be­man­det, for­di fly­ve­plad­sen er en så­kaldt Ae­ro­dro­me Flight Ser­vi­ce (AFIS).

På den type fly­ve­plad­ser gi­ves der kun fly­ve­in­for­ma­tions­ser­vi­ce fra tår­net. Der­for er det helt op til pi­lo­ter­ne selv at ko­or­di­ne­re ind­byr­des, når de skal let­te og lan­de, li­ge­som de selv må væl­ge fly­ve­høj­de, så læn­ge de hol­der sig in­den for mini­mum­s­kra­ve­ne i området.

Ja, det er helt an­dre og næ­sten wild west-lig­nen­de for­hold, end vi ken­der det fra de luft­hav­ne, vi har her­hjem­me. Men der er fle­re små, lo­ka­le fly­ve­plad­ser rundt om i lan­det, der fun­ge­rer på nøj­ag­tig sam­me måde. Som f.eks. fly­ve­plad­ser­ne i Ring­s­ted, Brøn­der­s­lev og på Endelave.

En­de­lig er at­mos­fæ­ren over Grøn­land ek­stremt klar på grund af den re­la­tivt lave luft­fug­tig­hed. Der­for kan du se ek­stremt langt i for­hold til, hvad du kan her i Dan­mark. Det gør det svært at be­døm­me af­stan­den til lys på him­len. For de er tit me­get læn­ge­re væk, end du tror.

Alt­så er der man­ge år­sa­ger til, at det ikke al­tid er mu­ligt at fo­re­ta­ge en mere grun­dig og se­ri­øs ef­ter­forsk­ning af ob­ser­va­tio­ner over det grøn­land­ske luftrum.

Narsarsuaq har alle muligheder for at blive udråbt til ufo-hotspot

Så på grund af mang­len­de ra­dar­dæk­ning og trans­pon­der­krav, spar­som be­man­ding af byg­dens fly­ve­plads og de sær­li­ge at­mos­fæ­ri­ske for­hold over Grøn­land har Nar­s­ar­su­aq alle mu­lig­he­der for at bli­ve ud­råbt til ufo-hots­pot over Grønland.

For så læn­ge der ikke er data og kon­trol­mu­lig­he­der nok til, at ob­ser­va­tio­ner­ne kan ef­ter­for­skes til­bunds­gå­en­de, er der frit spil for alle til at på­stå hvad som helst om, hvad det er, der bli­ver ser på him­len over Narsarsuaq.

Ofte delt video på de sociale medier viste sig at være ISS

Hel­dig­vis er det ikke alle de vi­deo­er fra Nar­s­ar­su­aq, som er ble­vet delt på de so­ci­a­le me­di­er på det se­ne­ste, der mang­ler in­for­ma­tio­ner om tids­punkt, pla­ce­ring og retning.

 Stil­l­bil­le­de fra vi­deo­en som kan ses på fle­re so­ci­a­le medie-platforme.

En af de mest del­te vi­deo­er er op­ta­get i sy­døst­lig ret­ning lør­dag d. 15. juli kl. 00:45 lo­kal tid fra en ri­me­lig præ­cis pla­ce­ring lige i ud­kan­ten af det øst­li­ge Narsarsuaq.

Det vi­ste sig med stor sand­syn­lig­hed at være en pas­sa­ge af den in­ter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS, hvil­ket yder­li­ge­re un­der­støt­tes af, at ly­set på him­len bli­ver sva­ge­re lige in­den, det pas­se­rer ned bag fjel­de­ne, for­di rum­sta­tio­nen gli­der ind i jor­dens skyg­ge sidst i optagelsen.

Alt­så var der en helt na­tur­lig for­kla­ring på op­le­vel­sen. Men det var kun mu­ligt at fin­de frem til, for­di vi hav­de de data, der skul­le til for at un­der­sø­ge ob­ser­va­tio­nen or­dent­ligt. Og kun­ne kon­trol­le­re det ved hjælp af en af de man­ge sa­tel­lit­tra­ck­e­re, som gem­mer op­lys­nin­ger om de for­skel­li­ge sa­tel­lit­ter man­ge år til­ba­ge i tiden.

Her ses ba­neda­ta for ISS-pas­sa­gen 15. juli 2023.