Hør mit interview med Frederik Dirks Gottlieb om hans bog UFO-mysteriet

med Fre­de­rik Dirks Gott­lieb og Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl | UFO-Myste­ri­et

I Fre­de­rik Dirks Gott­liebs nye bog ”UFO-myste­ri­et” er det ikke ufo­er­ne, der spil­ler ho­ved­rol­len. I ste­det be­skæf­ti­ger bo­gen sig med det al­ler­stør­ste af alle de myste­ri­er, der fin­des in­den for ufo-sa­gen. Det ta­ger Fre­de­rik og jeg en snak om i in­ter­viewet oven­for– og ne­den­for kan du læse min an­mel­del­se af bogen.

Af Ben­ny Chri­sten Grandahl

Lad mig sige det med det sam­me: Det­te er uden sam­men­lig­ning den mest per­son­li­ge ufo-bog, jeg no­gen­sin­de har læst i de par-og-fyr­re år, jeg har ”ro­det med ufoer”.

Og der kom­mer næp­pe no­gen­sin­de no­gen an­den ufo-bog, som kom­mer til at over­gå det.

Sam­ti­dig er det prin­ci­pi­elt en af de mest am­bi­tiø­se. For den hand­ler om ikke bare ét men hele tre for­skel­li­ge ufo-mysterier:

  • Det sto­re, glo­ba­le ufo-myste­ri­um, vi er så man­ge, der in­ter­es­se­rer os ind­gå­en­de for.
  • Det per­son­li­ge ufo-myste­ri­um, som Fre­de­riks far, Ebbe, var for Fre­de­rik og familien.
  • Det ufo-myste­ri­um, der hand­ler om, hvor­dan os der går op i ufo­er, kan bli­ve så bidt af det.

Og skal jeg være helt ær­lig, må jeg in­drøm­me, at jeg sy­nes, net­op det sid­ste ufo-myste­ri­um må­ske i vir­ke­lig­he­den er det største.

Ufoerne er med – som baggrundsinformation

Når jeg skri­ver ”prin­ci­pi­elt”, er det for­di det ”glo­ba­le ufo-myste­ri­um” stort set er re­du­ce­ret til en birol­le i bogen.

Så hav­de du set frem til en bog, der dyk­ker ned i de for­skel­li­ge em­ner, som Fre­de­rik har gen­nem­gå­et i po­dca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken, er det ikke den her bog, du skal have fat i.

Og hå­be­de du på at få en mas­se nye brik­ker og må­ske li­ge­frem en løs­ning på det ”glo­ba­le ufo-myste­ri­um”, er der hel­ler ikke me­get at hen­te i bogen.

For godt nok skri­ver Fre­de­rik om ufo­er lige fra Ken­neth Ar­nolds ob­ser­va­tio­ner over det på­stå­e­de ufo-styrt i Roswell og frem til vo­res da­ges ame­ri­kan­ske ”ufo-myste­ri­um”. Men det er kun for at give læ­se­ren præ­cis nok vi­den til, at han el­ler hun kan for­stå bag­grun­den for det cen­tra­le ufo-myste­ri­um, som fyl­der mest i bo­gen, nem­lig Fre­de­riks fars sto­re fa­sci­na­tion af ufoer.

Frederiks personlige ufo-mysterium

Ebbe Gott­lieb – som Fre­de­riks far hed – var en af de man­ge ufo-en­tu­si­a­ster, der var man­ge af i slut­nin­gen af 1950’erne, op gen­nem 1960’erne og langt op i 1970’erne. For den­gang blev folk, som in­ter­es­se­re­de sig for ufo­er lat­ter­lig­gjort og må­ske end­da an­set som lidt af nog­le lands­bytos­ser. Selv var jeg na­bo­ens tos­se­de søn – for­di jeg ”tro­e­de på fly­ven­de tallerkener”.

Sam­ti­dig hav­de de ikke nær de sam­me mu­lig­he­der for at føl­ge med i og del­ta­ge ak­tivt i de­bat­ten om ufo­er. Så­dan som vi har med so­ci­a­le me­di­er og in­ter­net­tet i dag.

Den­gang kun­ne ufo-in­ter­es­se­re­de pri­mært hol­de sig op­da­te­ret gen­nem de gan­ske få dan­ske ufo-bla­de, som ufo-nyt, UFO-aspekt og UFO-kon­takt. De blev ud­gi­vet af de tre stør­ste ufo-for­e­nin­ger her­hjem­me SUFOI, FUFOS og IGAP, der hav­de hver de­res ide­o­lo­gi­ske stå­sted i ufosagen.

Sam­ti­dig var der man­ge af de mere pas­sio­ne­re­de ufo-in­ter­es­se­re­de, som or­ga­ni­se­re­de sig i små, ufor­mel­le og me­get lo­ka­le ufo-klub­ber el­ler ufo-grup­per, hvor de mød­tes re­gel­mæs­sigt i en lil­le slut­tet kreds. Som også Fre­de­riks far gjor­de med Gen­tof­te UFO Grup­pe – GUFOG. 

Grup­pen be­stod ho­ved­sa­ge­ligt af Ebbe og to af hans gode ven­ner, som også var hans stu­di­e­kam­me­ra­ter på Kun­sta­ka­de­mi­et. Li­ge­som mit Ka­ri­se UFO Kon­tor be­stod af en god, lidt æl­dre sko­le­kam­me­rat og en ”til­lø­ber”, der hav­de læst om os i avisen.

I en periode fyldte ufoerne mindre

Ef­ter ung­domsår­e­ne gled ufo­er­ne lidt i bag­grun­den, i takt med at Ebbe blev gift og skilt og gift igen. Og sam­men med sin an­den kone star­te­de han de­res eget de­sign- og re­k­la­me­bu­reau, som i man­ge år hav­de til huse i de­res sto­re lej­lig­hed på Øster­bro. Der kom også to børn til: Fre­de­rik og hans lil­le­sø­ster. Som så vok­se­de op midt i det hele.

Men sta­dig væk duk­ke­de ufo­er­ne op en gang imel­lem – f.eks. når Ebbe tit spej­de­de op mod him­len ef­ter ufo­er fra lej­lig­he­dens fran­ske altan.

Men så bliver forældrene skilt

Desvær­re hol­der det an­det æg­te­skab hel­ler ikke – og i 2003 bli­ver Fre­de­riks mor og far skilt.

Her ven­der ufo­er­ne for al­vor til­ba­ge i Eb­bes liv (må­ske for­di det var no­get trygt og vel­kendt) – og han væl­ger at flyt­te helt til As­ser­bo, hvor der bli­ver rig­tig mørkt om nat­ten. Så ufo­er­ne er nem­me­re at få øje på.

Sam­ti­dig be­gyn­der han at drik­ke mere og mere. Og lang­somt for­an­drer han sig og di­stan­ce­rer sig mere og mere fra Fre­de­rik, søste­ren og re­sten af fa­mi­li­en. Og dør så af kræft i 2013.

Til­ba­ge står Fre­de­rik med et uaf­kla­ret spørgs­mål om, hvor­dan ufo­er­ne kom til at be­ty­de så me­get for hans far – og den nem­me­ste måde at fin­de ud af det på er ved at hop­pe ned i ka­nin­hul­let og føl­ge i fa­de­rens fodspor.

Og det er så på den rej­se, po­dca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken bli­ver til. Det gen­nem­gås i den sid­ste del af bo­gen – sam­men med de er­ken­del­ser, Fre­de­rik gør om sin fars ufo-fa­sci­na­tion – en fa­sci­na­tion, Fre­de­rik i den grad de­ler i dag.

Er nødt til at ”tro på ufoer” for ikke at miste forbindelsen til sin far

I bo­gens af­slut­ten­de ka­pi­tel gi­ver Fre­de­rik os også sva­ret på, om han tror el­ler ikke tror på ufoer.

De­tal­jer­ne bag kan du læse i bo­gen. Men i den for­bin­del­se skri­ver Fre­de­rik også, at ”… jeg bli­ver nødt til at bli­ve ved med at tro på ufo­er for at hol­de min far i live.”

Men hvor­for egent­lig det?

I mit in­ter­view med Fre­de­rik ud­dy­ber han det så­dan her:

”Hvis jeg stop­pe­de med at lave po­dca­sten – og den dag kom­mer jo en dag – i mor­gen, så vil­le en del af mig også føle, at jeg vend­te min far ryg­gen. Og det kan da lyde to­talt ånds­svagt og lat­ter­ligt. Men så­dan vil jeg have det.

Og jeg kan slet Ikke be­skri­ve, hvor me­get det har væk­ket min far til live at lave den her bog. Og jeg står også med et me­get kla­re­re erin­drings­bil­le­de af min far. På grund af ufoerne.

Og var min far ikke død den­gang, vil­le der helt sik­kert ikke være no­get, som hed Fly­ven­de Tal­ler­ken. For hele idéen til po­dca­sten op­stod ud fra et af­savn til ham”.

Hvad er det, der gør ufoer så fascinerende og fængende.

Og det er så her, det tred­je og – sy­nes jeg – al­ler­stør­ste, ufo-myste­ri­um kom­mer på banen.

For un­der­vejs i pro­ces­sen med at for­stå sin far og star­te en po­dcast om ufo­er kom­mer Fre­de­rik med en mas­se be­tragt­nin­ger og står over for en ræk­ke spørgs­mål, som en­hver der in­ter­es­ser sig bare lidt mere end grund­læg­gen­de for ufo­er, også på et el­ler an­det tids­punkt har stil­let sig selv:

  • Er der i det hele ta­get no­get om alle de ryg­ter, der går?
  • Bli­ver vi holdt for nar af smar­te fup­ma­ge­re og fantaster?
  • Ta­ger min kar­ri­e­re ska­de af, at jeg går så me­get op i ufoer?
  • Tæn­ker mine ven­ner og fa­mi­lie, at jeg er ved at bli­ve småskør?
  • Og så det al­ler­stør­ste, som rig­tigt tit duk­ker op: Hvor­for or­ker jeg egent­ligt det her – og hvor­for kan jeg bare ikke lade det lig­ge el­ler ven­de ryg­gen til det et lil­le øjeblik.

Jeg ken­der dem i hvert fald alt for godt selv – og som ufo-skep­ti­ker bli­ver det bare end­nu mere mær­ke­ligt. Hvor­for kan jeg dog ikke bare ind­se, at ufo­er ikke ek­si­ste­rer – og så lade dem, der tror på det, rode med det. Som en god barn­doms­ven sag­de til mig for gan­ske få må­ne­der siden.

Men det kan jeg bare ikke – af nøj­ag­tig sam­me grund som dem, der ”tror”.

For net­op det med ”tro” er iføl­ge Fre­de­riks me­ning vig­tig for at for­stå den enor­me driv­kraft, der hol­der os ufo­in­ter­es­se­re­de fast i em­net. Og gør det svært at læg­ge det til side.

Det tror jeg også.

Og det snak­ker vi me­get mere om i det in­ter­view, du kan høre øverst på siden.

Så meget mere end en ufo-bog

Så på man­ge må­der er ”UFO-myste­ri­et” slet ikke en ufo-bog – i hvert fald ikke i gængs for­stand med ob­ser­va­tions­be­ret­nin­ger, te­o­ri­er og den slags.

Nej, fak­tisk er den så me­get mere, net­op for­di den ita­le­sæt­ter en side af ”ufo-myste­ri­et”, som må­ske nok al­ler­mest op­ta­ger dem, som er nære slægt­nin­ge, ven­ner el­ler ko­ner, kæ­re­ster og så vi­de­re til dem, som går op i ufo­er. Men som også in­di­mel­lem får de mest jord­bund­ne ufo-in­ter­es­se­re­de til at un­dre sig.

Alt sam­men ek­sem­pli­fi­ce­ret i Fre­de­riks sø­gen ef­ter at for­stå sin fars ufo-fa­sci­na­tion ef­ter hans død.

Det gør ”UFO-myste­ri­et” til sin helt egen ka­te­go­ri af ufo-bø­ger. Og det var jo net­op Fre­de­riks mål med bogen.

Så her­fra skal lyde et ”Mis­sio­nen er fuld­ført”, og tak for at ska­be op­mærk­som­hed om det må­ske al­ler­stør­ste ufo-myste­ri­um på en spæn­den­de, ind­le­ven­de og i høj grad også mo­dig og hud­løs ær­lig måde.

UFO-mysteriet - af Frederik Dirks Gottlieb - vært på podcasten Flyvende Tallerken

UFO-myste­ri­et
- på spo­ret af min far og de fly­ven­de tallerkener

Gyl­den­dals for­lag
236 si­der
Kr. 249,95

Køb på Saxo her!

⭐⭐⭐⭐⭐ UFOmagasinet.dk