Det kan være svært at forestille sig, at vi engang havde en dommedagssekt i Danmark, som trak tonsvis af overskrifter i pressen og fik bygget en atomsikker bunker til 70 gravide kvinder. De skulle hentes af rumguden Orthon i en hær af flyvende tallerkener, når jorden gik under. Men faktisk har vi nøjagtig den samme sikkerhedsmæssige situation og den samme opmærksomhed omkring ufoer som dengang. Vi mangler kun en enkelt ting.
Første sekund af første minut af første juledag 1967 skulle jorden gå under. Det var budskabet fra rumguden Orthon. Han ville komme og hente de rettroende med en flåde af flyvende tallerkener. Derfor byggede hans tilhængere en atomsikker bunker til 70 gravide kvinder med tilhørende jordemødre og læger på en mark uden for Borup på Midtsjælland.
Det kan være svært at forestille sig, at sådan en vild historie har fundet sted i et lille, stille og besindigt land som Danmark. Men tilbage i 1950’erne og 1960’erne var grænsen mellem religion og ”ufologi” hårfin. Emner som kosmologi og andre filosofiske tanker om vores plads i universet fik masser af spalteplads. Både i aviser, ugeblade og i datidens eneste ufo-tidsskrift, Ufo-nyt.
Det blev udgivet af foreningen SUFOI – Skandinavisk UFO Information. Foreningen blev oprindeligt startet af en række tilhængere af ”kontaktpersonen” George Adamski i 1957.
Adamski havde efter eget udsagn mødtes med rumvæsner fra både Venus, Saturn og andre af vores naboplaneter i solsystemet og været ude at besøge dem på deres hjemplaneter.
Rumfolkene så med stor alvor på den atomtrussel, som var omdrejningspunktet for den kolde krig mellem øst og vest på det tidspunkt.
En af disse rumfolk hed Orthon.
George Adamski med et maleri af en af de rumfolk, han mødte fra Venus, Saturn og Mars. En af dem hed Orthon.
Det hele startede med en ejendomsmæglers ejendommelige nærkontakt
Men det var ikke George Adamski, som satte gang i den danske dommedagssekt, som blev kendt undernavnet Orthon-bevægelsen, i Danmark.
Nej, det startede et helt andet sted. Nemlig en aprildag i 1961 i det sydlige England.
Her var en ejendomsmægler ved navn Richard Grave ved at rydde op i en garage i et gammelt hus, som han lige havde overtaget. Det meste blev smidt ud med hård hånd. Men da han var lige ved at smide en gammel, næsten helt sort stregtegning ud, blev han stoppet af en skikkelse, som blokerede vejen for ham.
“Jeg er ham!” sagde skikkelsen og rørte ved glasset på billedet, så det splintres. Derefter forsvandt skikkelsen i et orange lysglimt, som forbrændte Graves underarm.
Efter oplevelsen valgte Richard Grave at beholde billedet, og i dagene efter restaurerer billedet sig selv på mystisk vis. Det viste sig at forestille en engel, som proklamerer Jesu fødsel for hyrderne på marken og havde titlen “Den første julemorgen”.
Et par dage senere opdager ejendomsmægleren, at englen på billedet var begyndt at græde. Der løb simpelthen tårer ud af øjnene på englen og ned ad billedet uden nogen påviselig grund.
“De smagte salt og indeholdt en lille smule af urinsyre, ligesom rigtige tårer,” kunne man læse i UFO-Nyt i foråret 1966. Tårerne blev analyseret på et laboratorie, som hævdede, at der var tale om ægte tårer.
Den underlige skikkelse dukkede oftere og oftere op hos Richard Grave. Den kalder sig selv for “Sandhed”, “Mesteren” eller det universelle bindeled – på engelsk “Universal Link”. Og netop Universal Link blev senere navnet på den bevægelse, som snart opstod omkring Grave, billedet og Mesteren – der i øvrigt var usynlig for alle andre end ejendomsmægleren.
Men ifølge øjenvidneberetninger var det ikke ualmindeligt, at besøgende kunne se puderne trykke sig sammen, når skikkelsen satte sig i sofaen. Og på et tidspunkt satte Grave også ild til et stykke af Mesterens usynlige tøj, som brændte med en synlig flamme.
Så det var ikke en helt almindelig usynlig ven, som den engelske ejendomsmægler havde fået sig.
Her kan du høre Knud Weiking fra Orthon-bevægelsen fortælle om Richard Grave i en optagelse fra Solvognen i Odense fra 1968. Weiking kommer jeg tilbage til lige om lidt.
Med det første sekund af den syvende julemorgen fra dags dato, vil jeg have manifesteret mig for mit univers i en kerneudviklingsproces.
Orthon kommer til Danmark
Nogle år senere dukker beretningen om Richard Grave op i det danske magasin “Psykisk Forum”. Det blev udgivet af foreningen “Psykisk Orientering” i midten af 60’erne, som samlede folk med hang til det mere parapsykologiske.
Efter artiklen havde været bragt i bladet, satte en kreds af mennesker sig for at besøge Richard Grave og undersøge hans “syn” og det grædende billede nærmere. Samt høre mere om de budskaber, som ”Mesteren” havde givet ham
En af dem var manden bag signaturen N. E. Wagenda, som skrev de mange indlæg om kosmologi og filosofi i UFO-nyt, der fik masser af spalteplads i bladet i disse år. Det var ingen ringere end UFO-nyts redaktør, Børge Jensen.
Gruppen af interesserede danskere besøgte Richard Grave og vendte tilbage med den overbevisning, at der var tale om et virkeligt mirakel. Herefter begynder fortællingen om Richard Grave at fylde mere og mere i Børge Jensens N.E. Wagenda-klummer i UFO-nyt.
Her fortæller signaturen N. E. Wagenda om Richard Grave og Orthon
for første gang i Ufo-nyt nr. 3–1966.
En taxachauffør får en uventet gæst
Og så begynder historien ellers at tage fart.
En sen aften i februar 1967 henvender en meget kommanderende stemme sig til en taxachauffør ved navn Knud Weiking. Han var lige komme hjem fra en vagt og sad og røg en cigaret i stuen, før han skulle i seng.
”Sluk den cigaret”, sagde stemmen.
Og så fulgte en lang ”samtale” mellem stemmen og Knud Weiking, hvor ”jeg fik fortalt nogle ting om mig selv, som det kun var mig selv, der kunne vide”. Stemmen præsenterede sig som Orthon.
Her kan du høre Knud Weiking selv berette om sin første kontakt med Orthon.
Weiking fortalte senere om hændelsen til en kollega, som henviste ham til Borup-kredsen.
Her var de meget interesserede i hans beregning, og snart begyndte Orthon at manifestere sig oftere og oftere gennem Knud Weiking.
Efterhånden blev det klart for Borup-kredsen, at Orthon var den samme som Mesteren, der havde besøgt Richard Grave. Derfor blev Weiking kredsens danske medie, og inden længe havde de dannet en såkaldt Åndelig Skole, som forkyndte Orthons budskaber.
Kredsen udgav en serie hæfter under titlen “Røsten fra himmelen” og ”Borups Åndelige Skole”, og pludselig en dag fik gruppen besked på at indrykke en annonce i aviserne.
I de 3 hæfter om Borups Åndelige Skole gennemgås en række af Orthons centrale budskaber.
Orthons vanvittige byggeprojekt
I starten mødtes kredsen omkring Orthon hver uge i Børge Jensens stue i Borup for at høre på Orthons beskeder og bibellignende lignelser.
Men da først annoncen havde været i avisen, gik det stærkt. Snart blev kredsen så stor, at de flyttede de ugentlige arrangementer til en gammel skole i landsbyen Hvede.
Det var på disse møder, at Orthon hen over sensommeren og starten af efteråret 1967 gav gruppen til opgave at bygge en atomsikret bunker. For den syvende julemorgen som ”Mesteren” havde talt om til Richard Grave og den dertil hørende kerneudviklingsproces var nært forestående.
Og nu afslørede Orthon så igennem Weiking, at der var tale om en atomkrig. Krigen ville starte i Asien og brede sig med rasende fart mod vest i tiden op til julen 1967 – og udrydde alt liv på sin vej.
Jeg vil gerne have de 25 tons bly, vil du være venlig at effektuere dem?
Jeg svarer, jeg har ikke de 100.000, sådan 25 tons bly koster. Så det kan jeg ikke tage mig af.
Så var vi på besøg hos nogen af vores bekendte, og jeg beklagede min nød over for ham.
Det var den første, jeg betroede mig til desangående, og han siger lige så tørt: ”Hvis han vil have 25 tons bly i 4 mm tykkelse, så skal han da også have det!”
Og så gik han ind og bestilte det.
Knud Weiking, Solvognen, Odense 1968
Men senest med det første sekund af første juledag 1967 ville Orthon og en hær af flyvende tallerkener hente millioner af mennesker fra Jorden, inden kloden var blevet lagt helt øde af atomkrigen
Derfor skulle gruppen bygge den atomsikre bunker, så der var plads til 70 gravide kvinder. Samt tilhørende jordemødre og læger til at hjælpe med undfangelsen af børnene.
Orthon gav også byggeanvisninger på bunkeren. Der skulle bruges 25 tons bly valset ud i 4 mm tykkelse, og 72 tons tømmer med en noget særegen dimension.
Men af ret overraskende omveje lykkedes det gruppen at tilvejebringe både byggematerialer, byggegrund og mandskab til opgaven. Og så gik byggeriet ellers i gang. Og få dage før jul står bunkeren klar.
Du kan høre Knud Weiking fortælle ret veloplagt om hele forløbet med bygningen af bunkeren.
Frienergimotoren
Et par dage før jul står bunkeren færdig.
Men d. 23. december kom der pludselig en ny besked fra Orthon. Gruppen skal låse bunkeren af. De har med deres byggeri vist en vilje til at udføre Orthons ordre – så han vidste, at de var klar til at følge ham. Det hele havde bare været en manifestation.
Så dommedag var tilsyneladende afblæst.
Men juleaftensdag om formiddagen – hvor Knud Weikings telefon ellers var i uorden – ringer en musiker ved navn Aage Jensen pludselig til ham.
Orthon-folkene og Aage Jensen havde mødtes før, uden at kemien mellem især Knud Weiking og Aage Jensen var speciel god.
Grunden til mødet var, at Aage Jensen havde skrevet en rebus kaldet ”Summa Summarum” og tegnet nogle tegninger, der minder meget om nogle af Da Vincis kendte konstruktioner.
Rebussen og tegningerne var ifølge Aage Jensen konstruktionsnoterne til intet mindre end en “frienergimotor” – altså en motor, som skaber energi, når den kører!!!
Jensen havde endda sendt en kopi af tegninger og rebus til ingen ringere end Niels Bohr. Han kunne dog ikke helt følge Aage Jensens tankegang og kaldte det ifølge pressen for noget sludder.
Men her juleaftens morgen mente Aage Jensen så, at frienergimotoren var det, gruppen stod og manglede, og derfor mødtes de i løbet af juleaftensdag. Her går det op for Weiking, at frienergimotoren var den “atomkerneudvekslingsproces”, som Orthon havde omtalt. Det handlede slet ikke om en atomkrig.
Frienergimotoren var simpelthen drivkraften i de flyvende tallerkener. Så lige så snart det var gået op for Weiking, bad Orthon sine disciple om at bygge både motor og en flyvende tallerken. Så kunne de selv flyve ud og møde ham og hans rumalliance.
Her fortæller Knud Weiking selv om Aage Jensen, frienergimotoren og hvorfor det var den, som var Orthons “kerneudviklingsproces”.
Derfor indkalder Knud Weiking senere samme dag pressen til et møde, hvor han og Aage Jensen stolt viser tegninger og rebus frem og fortæller om gruppes nye mission.
Men da aviserne dengang ikke udkom igen før 2. juledag, troppede omkring tusinde skuffede mennesker op ved bunkeren uden for Borup. Men selvom de ventede tålmodigt til et pænt stykke over midnat, så de hverken skyggen af Orthon, de flyvende tallerkener eller dommedag. Eller nogen fra Orthon-bevægelsen for den sags skyld.
Den udeblevne dommedag gav naturligvis gruppen en hård medfart i pressen. Og hvis Weiking havde håbet på at kunne formilde pressen ved at trække intet mindre end en “frienergimotor” op af hatten, tog han alvorligt fejl.
2. juledag skrev aviserne farverige og kulørte fortællinger om gruppens nye, vanvittige projekt og kaldte dem alt andet end intelligente, nytænkende og store videnskabsfolk.
Orthon-bevægelsen fyldte godt i pressen hen over efteråret 1967. Men da først de ville bygge en frienergimotor, tabte pressen tålmodigheden med gruppen.
Bevægelsen, der ikke ville dø
Nu tror du sikkert, det var slut med Orthon-bevægelsen. Men i årene efter dukkede der tit nogle pip op i pressen om en ny dommedag og nye fantastiske projekter. For gruppen fortsatte deres virke fra bl.a. et gammelt stenbryderhus i Gåsekrogen lidt uden for Faxe. Her rykkede flere af dem ned og boede i en periode.
Men det stopper ikke der. Slet ikke.
I de kommende årtier fortsætter Knud Weiking med at få budskaber fra Orthon. De bliver skrevet ned – nu med hans kone som sekretær – og flere af dem udgives i små pamfletter med titler som ”Sejr over død”.
Og så tager sagen ellers en ny drejning.
For stort set samtidig med at Knud Weiking dør i 2007, dukker der pludselig en tjekke op i Borup. Han leder efter Orthon-folkene. Da han senere får kontakt til Knud Weikings barnebarn, og barnebarnet fortæller, han netop har været til sin bedstefars begravelse, proklamerer tjekken, at han tager over.
Senere rejser han så tilbage til Tjekkiet – og derefter har der været stille om Orthon-bevægelsen herhjemme. Og det er ikke lykkes mig at finde noget mere om manden.
Orthon-gruppen får dog en del presseomtale i Politiken i 2012, hvor journalisten Mikkel Vuorela skriver en artikelserie i anledning af 45-året for begivenheden. Artikelserien bliver senere til 4 podcastepisoder på podcast-kanalen Politiken Dokumentar. Og det er også Mikkel Vuorela, som har været så venlig at give mig en kopi af en masse af de gamle optagelser med Orthon-gruppen.
Annoncen som for alvor tiltrak følgere fra hele landet
- her i et udklip fra Ekstra Bladet fra dengang.
Hvordan kunne det blive så stort?
Men hvorfor fik Orthon-bevægelsen egentlig så meget vind i sejlene?
Årsagen skal findes i den sikkerhedspolitiske situation og den megen omtale, som ufoer fik i medierne i disse år.
For Orthon-bevægelsen opstod midt i den kolde krig. Bare små fem år før havde hele verden siddet helt ude på kanten af stolen under Cuba-krisen i 1962.
Denne episode gjorde atomtruslen så stor, at staten havde husstandsomdelt en pjece, der hed ”Hvis krigen kommer”. Den indeholdt helt konkrete anvisninger på, hvordan du kunne bygge dit eget beskyttelsesrum derhjemme, hvad du skulle købe ind af madvarer, og hvordan du forholdt dig, hvis der kom en atombombeeksplosion.
I pjecen ”Hvis krigen kommer” kunne du læse, hvordan du forberedte dig og din husstand på en atomkrig. Pjecen blev udsendt af Statsministeriet og husstandsomdelt kort efter Cuba-krisen. På en af de første sider stod et tydeligt ”Pjecen bør opbevares”. Så kunne ingen være i tvivl om, at det var vigtigt.
Samtidig fyldte det amerikansk-sovjetiske rumkapløb utroligt meget i pressen. Ligesom ufoerne – eller de flyvende tallerkener, som de blev kaldt dengang. Der gik næsten ikke en uge, uden at der blev omtalt en ny observation fra en eller anden del af Danmark. Eller fra vores nordiske nabolande.
Så når der pludselig dukkede en bevægelse op, som fortalte, at de havde kontakt til en rumgud, som ville frelse os fra en altødelæggende atomkrig, blev pressen helt automatisk interesseret. For de vidste, at det ville interessere deres læsere.
Pressen kom af sig selv
Professor Bøje Larsen fra CBS i København fulgte gruppen tæt som en del af forarbejdet til det speciale, han skrev, mens han studerede på den daværende Handelshøjskole i København.
I hans speciale fra dengang fortæller han, at gruppen ikke på noget tidspunkt opsøgte pressen selv. Den kom helt af sig selv tiltrukket af de mange følgere, som mødtes i Hvede og flere andre steder uge efter uge.
Det var først den juleaftens dag Knud Weiking og Aage Jensen skulle give pressen nyheden om, at gruppen nu skulle bygge en flyvende tallerken, at gruppen selv kontaktede pressen.
Da jeg tidligere på året talte med Bøje Larsen, fortalte han også, at gruppen på ingen måde planlagde eller udtænkte, hvad Orthon skulle sige. De tog Orthons beskeder gennem Knud Weiking for pålydende og handlede derefter.
Så tiden var med gruppen – og derfor kunne det lykkedes at gennemføre et så vanvittigt projekt, som at bygge en atomsikret bunker på en mark uden for Borup.
Som studerende kom Bøje Larsen helt tæt på alle de centrale medlemmer i Orthon-bevægelsen. Oplevelsen skrev han et speciale om på sin uddannelse på Handelshøjsskolen.
Og det samme kunne nemt ske i dag
For i dag er vi på mange måder endt i en verdenspolitisk situation, som minder om dengang. Og et mediebillede og nye videnskabelige landvindinger, som øger interessen for intelligent liv i rummet – og ufoer ikke at forglemme.
Vi har en krig i Ukraine, som har fået magtkampen mellem øst og vest til at blusse op igen – og har gjort atomtruslen stort set lige så nærværende som dengang.
Samtidig har vi det amerikanske senats, Pentagons og NASAs enorme interesse i ufoer – eller UAPs som de kaldes i dag – og den meget presseomtale, det har medført.
Og herhjemme har vi fået en dansk podcast om ufoer, som har fået flere og flere til at tage både den amerikanske situation og selve ufo-emnet væsentligt mere seriøst i forhold til tidligere
Der er også kommet gang i et nyt rumkapløb. Denne gang om at komme først tilbage til månen med bemandede missioner. Sovjetunionen er bare blevet skiftet ud med Kina.
Endelig har vi fået så meget kraftigere rumteleskoper, der næsten dagligt opdager nye exoplaneter omkring stjernerne i vores galakse. Mange endda placeret i den såkaldte Guldlok-zone, hvor betingelserne er størst for liv, der minder om vores.
Så der er mange af de samme kort fra dengang i spil – og kommet nogle nye trumfer med i spillet. Det eneste vi mangler, er så at sige røsten fra himlen.
