Anmeldelse: "Kig op! Der findes ufoer" - af Frederik Dirks Gottlieb

Af Benny Christen Grandahl

De seneste års store medieinteresse for særligt de amerikanske ufo-rapporter til Kongressen og de mange ufo-observationer, som piloterne gør både visuelt og med forskellige instrumenter i den amerikanske flåde og det amerikanske luftvåben, har for alvor fået flere og flere til at interessere sig for – og have en mening om – ufoer.

En vigtig kilde til den generelt større danske bevågenhed omkring ufo-fænomenet er nok især podcasten Flyvende Tallerken med værten Frederik Dirks Gottlieb.

Og nu har han sørme begået en ufo-bog til større børn og unge.

Det har jeg set nærmere på sammen med det ældste barnebarn Oliver, som med sine 10 år ligger lige i begyndelsen af bogens målgruppe. Og så har jeg selvfølgelig også snakket med Frederik om bogen. Det interview kan du høre her øverst på siden.

Den personlige historie bag bogen

Bogen er samtidig en meget personlig beretning om, hvordan Frederik selv begyndte at interessere sig for ufoer. For Frederiks far Ebbe interesserede sig for ufoer hele livet igennem. Og da han døde i 2013, arvede Frederik hans store samling af ufo-blade, notesbøger med egne optegnelser og skitser med videre.

Så det var ikke nyt for Frederik, at hans far interesserede sig for ufoer. Men efter faderens død, blev det pludselig en måde for Frederik at komme tættere på sin far på:

”Det er gået op for mig, at det her med at dyrke noget, som f.eks. en afdød forælder har gjort, det er faktisk en virkelig effektiv måde at lære personen bedre at kende på. Og det synes jeg er en rigtig, rigtig vigtig lære, som jeg godt kunne tænke mig at give videre. Specielt til de unge…”, fortæller Frederik, da vi snakker sammen om bogen.

Det var samtidig den måde, han startede ud på den rejse, som skulle gøre ham landskendt for sin podcast om de ”flyvende tallerkener”.

Her er illustratorens bud på, hvordan betjent Maarup oplevede sin ufo-observation i 1970. Der er ikke sparet på dramatikken.

Skiftevis den personlige og historier om ufoer

Bogen er udgivet i hardcover og har flotte og tit meget dramatiske tegninger af Rasmus Juul Pedersen.

Bogen er opbygget, så den skifter mellem den personlige historie om drengen Frederik, som rydder op i sin fars gemmer i kælderen sammen med sin mor. Og så de ufo-beretninger, som Frederik har udvalgt til bogen.

I virkelighedens verden var Frederik sidst i tyverne, da hans far døde – og forældrene skilt. Men for at gøre historien mere nærværende for bogens målgruppe, er bogens Frederik væsentlig yngre.

Det var et godt valg. Faktisk så godt, at mit barnebarn Oliver fik gevaldigt meget nemmere ved at relatere til kapitlerne om Frederik end dem med ufo-historier.

For mig personligt var det også fortællingen om Frederik og faderens interesse for ufoer, som var den mest spændende del af bogen. For ufo-fortællingerne i bogen kendte jeg – i hvert fald for de ældre observationer – jo allerede.

Et bredt udvalg af hvad ufoer ”kan være”

Hvad angår ufo-fortællingerne i bogen, har Frederik udvalgt en meget bred vifte af i alt 6 ufo-fortællinger. Derved kommer bogen godt rundt om alle de forskellige typer af ufo-beretninger, der findes.

Om udvælgelseskriterierne forklarer Frederik:

”Der har været tre kriterier. Der har selvfølgelig været et fundamentalt spændingskriterie, altså hvad er nogle gode spændende sager, som kan medrive læseren, og som er forskellige, og som jeg selv synes er rigtig spændende.

Så det har selvfølgelig været det vigtigste.

Det næste har været, at jeg for bogens skyld synes, at det er ret fedt at komme rundt i verden. Så den ikke bare præsenterer 6 sager fra USA. Fordi det er også noget, der bliver spurgt oftest om: Om der kun er UFO-sager i USA, og det ved vi jo godt begge to ikke er tilfældet. Derfor synes jeg, det var vigtigt også at prøve at komme lidt rundt i verden.

Og så synes jeg også, at det var vigtigt, at der kom en vis form for diversitet i den — at der er også kvinder, der har de her oplevelser. For det er jo ellers af en eller anden grund en lidt mandetung verden.”

Fra Kenneth Arnold over Maarup til det stinkende rumvæsen fra Varginha

Bogen lægger ud med Kenneth Arnolds observation fra 1947, som på mange måder satte det hele i gang. Og vi skal da også lige en tur forbi den danske politibetjent Maarups berømte observation fra 1970. Samt naturligvis den legendariske TicToc sag fra 2004, som 13 år senere skulle være med til at sætte den ”ufo-feber” i gang, der fortsat raser i USA den dag i dag.

Dernæst følger en bortførelsessag fra Australien i 1993 og historien om ”det stinkende rumvæsen” fra Varginha i Brasilien i 1996. Og vi slutter med verdens mest kendte ufo-styrt i Roswell i 1947.

Så på den måde kommer vi hele spektret igennem, og starter og slutter i samme årstal.

Ligesom i podcasten Flyvende Tallerken får bogens ufo-oplevelser lov til at stå for sig selv. Det skyldes ifølge Frederik, at:

”… sagerne står jo også stærkt selv. Jeg synes jo, at nogle af dem oser af mere troværdighed end andre, og sådan skal det også være. Og så kan børn også selv vurdere. Børn er ikke dumme. De kan også godt selv være med til at vurdere, hvad de synes lyder realistisk, og hvad de synes ikke lyder realistisk.

Hvis jeg kun havde valgt de mest realistiske sager, så havde bogen måske også stået lidt uærligt. Altså fordi, det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at der er mange, der tror, at jeg har lavet den her podcast, fordi jeg er en kæmpe ufo-believer, og det er overhovedet ikke tilfældet.

Jeg har lavet den her podcast, fordi jeg synes, det er et sindssygt spændende emne, og fordi jeg synes, det mangler at blive belyst journalistisk nogle gange. Fra min side er der i hvert fald ikke nogen mission i at omvende folk til det ene eller det andet.”

At det valg rent faktisk virker, bekræftes af Olivers lidt skeptiske holdning til især bortførelses- og historien om det stinkende rumvæsen. Og han læser bogen før mig, uden at jeg på nogen måde har kunnet påvirke ham eller gøre ham forudindtaget over for de lidt mere fantastiske af ufo-beretningerne.

Så ligesom med børnebogen ”Var det en ufo?”, som Oliver, hans lillesøster Laura og undertegnede anmeldte i SUFOIs UFO-mail 361, er jeg måske nok ikke helt enig i valget af observationer og den manglende stillingtagen.

Men det går rent ind hos barnebarnet – og ja, han er forstandig nok til at danne sig en mening om hvad der er troværdigt, og hvad der ikke er. Så bogen virker efter hensigten.

HVAD! – En folkevogn

Men der er en enkelt ting, som generer mig, selv om den som sådan ikke harn nogen betydning for børnenes udbytte af bogen. For de er sikkert totalt ligeglade med, om det var en Ford Zephyr Zodiac eller en VW 1600, Maarup kørte i, sådan som der står i bogen.

Men den gamle pedant i mig synes, det er vigtigt, at den slags små detaljer er på plads. Derfor giver det et minus i karakterbogen for mig.

En god samtalestarter

Men hvad så?

Hvad er vores – Oliver og mit – overordnede indtryk af Frederiks ufo-bog?

Som allerede nævnt vælger jeg at bruge samme vurderingsgrundlag, som jeg gjorde med ”Var det en ufo?”. Her var jeg personligt også uenig i de cases, der var med i bogen. Og jeg fandt flere faktuelle fejl i den. Men igen: I praksis havde det ikke nogen indflydelse på børnenes oplevelse af bogen.

Derfor finder jeg Frederiks børne- og ungdomsbog om ufoer absolut anvendelig som en introduktion om emnet. Både fordi den indirekte belyser den stigmatisering, der tidligere fulgte med, når folk interesserede sig for ufoer. Og fordi den viser spændvidden i de beretninger, der tit fortælles om ufoer, aliens med videre.

Et stort plus ved bogen er, at barnebarnet på 10 både læste den, og synes den var interessant. For der er er ikke mange drenge i hans alder, som i det hele taget gider læse en bog. De vil meget hellere spille online eller binge YouTube-videoer i en lind strøm.

Lader du dit barn eller barnebarn læse bogen først uden at komme med din mening om hverken den eller ufo-historierne, kan den blive en rigtig god samtalestarter om ufoer. For når barnet først har dannet sig sin egen mening, kan du efterfølgende komme med din – både om ufohistorierne, folks syn på dem, der ”tror på ufoer” og det nye og meget anderledes fokus og syn på ufoer, som hersker i dag.