David Grusch bliver godvilligt brugt som trækplaster for YouTuberen Jesse Michel og hans stærkt Jacque Vallée-inspirerede teorier om ufoer. Og tilsyneladende virker Grusch meget enig i værtens ideer og påstande – og har en utrolig stor viden om de emner, som de kommer ind på. Selv om vi ikke hører særlig meget om Grusch egne påstande, falder der dog lidt godbidder af – og vi lærer ham helt klart bedre at kende under lidt mere afslappede forhold. Spørgsmålet er, om det er godt for hans troværdighed…
Af Benny Christen Grandahl
Skal jeg være helt ærlig, forstår jeg ikke helt, hvorfor whistleblower David Grusch stiller op til en såkaldt “dokumentar” om ham hos ufo-YouTuberen Jesse Michel – medmindre han er enig i Michels teorier og ideer om, hvordan ufo-sagen hænger sammen.
For det er helt tydeligt, at værten Jesse Michel fra AmericanAlchemy udnytter, at Grusch er en populær ufo-personlighed i tiden, som kan være med til at skabe opmærksomhed omkring Michels egen holdninger og forklaringer på ufo-fænomenet. Som spøjst nok bliver kædet sammen med alt lige fra mordet på J.F. Kennedy over Oppenheimers arbejde med atombomben og til interdimensionelle skabninger.
At det rent faktisk kan være, at Grusch deler Michels stærkt Vallée-inspirerede teorier understreges af, at han virker til at have et enormt kendskab til detaljerne og baggrunden for teorierne. Han har altid noget uddybende information at komme med, kommer med anerkendende nik, eller stiller relevante spørgsmål. Alt sammen noget som tydeligt viser, at han er på hjemmebane i stoffet.
Lidt flere detaljer om Gruschs påstande
Dokumentaren giver os også lidt flere detaljer om de hemmelige ufo-programmer, Grusch har fortalt om tidligere. Men vi får da også lige den sædvanlige med at “det kan jeg ikke tale om på grund af min tavshedserklæring” langet ud et par gange – mens han smiler skælmsk.
Blandt de brokker, som giver lidt flere detaljer om f.eks. aliens, er en udtalelse som:
“They’re actually not that much more advanced than you and I. We’re like, one discovery away to, maybe, manipulate space-time.”
~David Grusch
Han fortæller også lidt mere om den teknologi, der skulle gemme sig på hemmelige baser og hos private contractors:
“Some of it, it’s hard to gauge how far in advance it is because you’re just assuming a certain linear progression. I think some of this is, they made a nascent total leap that put ’em over the edge to a different kind of plane of…
If I was a betting man, some of these NHI…they’re similarly as advanced as us but they just made…they’ve, what is it? Asymmetric evolution or whatever. They went a different path. Where we made nuclear weapons and stuff, they ended up making this civil propulsion kind of equivalent discovery where they’re able to do this now, but they’re actually not that much more advanced than you and I.”
~David Grusch
En mere privat og afslappet Grusch
Den forklædte dokumentar viser samtidig en mere privat og afslappet side af David Grusch end vi så både ved høringen i The House Oversigt Committee og i interviewudsendelsen fra NewsNation.
Væk er uniformen, pressefolderne i bukserne og den ranke ryg. For i videoen optræder Grusch som privatperson i t‑shirt og korte bukser. Og der er endnu flere håndbevægelser og grimasser end vi har set før.
Det giver et godt kig godt ind bag facaden, og vi oplever klart en mere afslappet, uformel og til tider ret pjattet Grusch – tydeligvis fordi han er i trygt selskab med gode venner, som kender hinanden godt – og har gjort det i nogen tid. Hvilket flere billeder og videosekvenser i videoen dokumenterer.
En kendis blandt de kendte ufo-personer
Dokumentaren bekræfter samtidig, at David Grusch har tætte relation til alle de kendte ufo-personligheder. Både journalister, politikere og andre. Samt en del af de ufo-personligheder, der ligesom Jesse Michels, har samlet sig en stor fanskare på YouTube og andre sociale medier.
Spørgsmålet er, om det i det lange løb er godt for Gruschs troværdighed.
Tjek selv den næsten 2 timer lange dokumentar ud her, og dan dig din egen mening:
Forresten kommer der endnu en “dokumentar” med David Grusch på YouTube-kanalen YesTheory d. 24. september. Gad vide hvad Grusch stiller op til denne gang?