Fra Washington til Paris, fra Berlin til London, fra atomkraftanlæg til militærbaser – er den europæiske himmel blevet skueplads for uidentificerede operationer?
Af Charles-Maxence Layet
DISCLAIMER: Artiklen er den danske version af et UAP Check initiativ på 11 forskellige sprog i 14 forskellige lande i anledning af den europæiske UAP-dag d. 20. marts 2025. Den indeholder holdninger og synspunkter, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den redaktionelle linie hos UFO-magasinet.
De amerikanske kongreshøringer om UAP i 2023 og 2024 samt nylige hændelser med uidentificerede flyvende objekter af ukendt oprindelse over følsomme områder i Europa sender et klart signal om, at Europas strategiske autonomi ikke længere kan ignorere disse fænomener.
Den Europæiske Union er nødt til at etablere en stærkere ramme for samarbejde om indsamling, analyse og deling af informationer om UAP, integrere UAP i EU-lovgivningen samt finansiere forskning og innovation for at sikre vores sikkerhed og suverænitet.
UAPs bør også være en del af den europæiske strategiske autonomi
Europæisk strategisk autonomi er blevet et nøgleord i Bruxelles og i hovedstæder over hele kontinentet. Uanset om det gælder forsvar, teknologi eller rummet, hævder EU, at man ønsker kontrol over egen skæbne og ikke længere vil være afhængig af eksterne magter.
Ikke desto mindre bliver et voksende område stort set ignoreret i denne søgen efter autonomi: Uidentificerede luftfartsfænomener (UAP). Længe latterliggjort eller skubbet ud i periferien fremstår emnet nu som en central udfordring for sikkerheden og videnskabelig suverænitet, som ingen seriøs stormagt kan tillade sig at ignorere.
USA har siden 2021 offentliggjort årlige rapporter, der dokumenterer eksistensen af flere hundrede UAP og fremhæver de reelle risici, disse uforklarede fænomener indebærer for national sikkerhed og luftfartssikkerhed.
Som den amerikanske senator Marco Rubio (nu præsident Trumps udenrigsminister) opsummerede det: ”Der flyver ting rundt i vores luftrum, og vi ved ikke, hvem de tilhører, og de er ikke vores. Vi bør vide, hvem det er, især hvis det er en modstander, der har gjort et teknologisk spring.”
I denne sammenhæng kan Europa ikke forblive passivt. For at styrke en reel strategisk autonomi skal EU tage UAP-spørgsmålet alvorligt, transparent og proaktivt.
Hvad er UAP, og hvorfor er de vigtige?
UAP dækker alle anomale fænomener som er observeret i havet, på himlen eller i rummet, og som ikke straks kan identificeres, uanset om de skyldes teknologiske fremskridt fra geopolitiske modstandere, naturlige fænomener, besøg fra en anden dimension eller teknologi fra en anden verden.
Mange observationer er veldokumenterede af astronauter, civile og militære piloter, flyveledere og radarsensorer, og nogle har været tæt på at resultere i alvorlige kollisioner. Andre rejser geostrategiske spørgsmål om ukendte udenlandske teknologier eller ulovlige overvågningsaktiviteter.
NATO og EU har oplevet uventede indtrængning af sådanne objekter i årevis. Siden 2014 har mere end hundrede overflyvninger med uidentificerede droner over atomkraftværker i Frankrig understreget kritisk infrastrukturs sårbarhed.
Ved udgangen af 2024 er ”dronesværme” rapporteret over militærbaser og byområder i Europa og Nordamerika uden afklaring af deres oprindelse eller formål. Disse hændelser illustrerer en gråzone mellem UAP og traditionelle trusler.
Europa halter efter på et strategisk område
Mens vores allierede gør fremskridt, sakker EU markant bagud på UAP-området. I USA har Pentagon oprettet et særligt kontor (AARO) og NASA har indledt egne undersøgelser.
Canada, Australien og Japan har også begyndt struktureret dataindsamling. I Europa har kun Frankrig haft en officiel instans (GEIPAN hos CNES), mens andre lande primært har haft frivillige organisationer uden officiel støtte.
På trods af nylige initiativer mangler der stadig en fælles europæisk politik om UAP. EU’s luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har ingen protokoller for rapportering, og EU-Kommissionens kommende rumlovgivning nævner ikke UAP. Dermed risikerer EU at blive afhængig af informationer fra Washington og andre steder, i modstrid med målet om strategisk autonomi.
Integration af UAP i Europas rum- og forsvarsstrategi
Det er nødvendigt øjeblikkeligt at inkludere UAPs i EU’s sikkerheds‑, forsvars- og rumpolitik. EU bør:
- Etablere en europæisk mekanisme til indsamling og analyse af data: Opret et europæisk center (eller netværk) dedikeret til at indsamle UAP-rapporter fra civil og militær luftfart i medlemsstaterne, såvel som fra meteorologiske og rumtjenester, og udføre videnskabelig analyse. En sådan informationsdelingsproces vil tilskynde til rapportering uden stigma og muliggøre en mere præcis identifikation af fænomener, hvad enten de er af menneskelig eller naturlig oprindelse.
- Integrere af UAP i eksisterende reguleringer og programmer: Tilpas europæiske luftfartssikkerhedsregler til eksplicit at inkludere UAP-rapportering fra piloter og flyvekontrol. Ligeledes, inkorporer overvågning af uidentificerede luftobjekter i missionerne for European Space Surveillance and Tracking Center (SSA/SST) for bedre at beskytte satellitter og kritisk infrastruktur på jorden mod nogen erratiske eller indtrængende objekter.
- Finansiere af forskning og innovation: Allokér ressourcer gennem Horizon Europe-programmet eller Den Europæiske Forsvarsfond til tværfaglig UAP-studie. Dette betyder støtte til projekter, der involverer for eksempel astrofysikere, luftfartsingeniører, meteorologer, psykologer (til vidneudsagnsanalyse) og forsvarsspecialister. En bedre forståelse af disse fænomener vil bidrage både til sikkerhed (ved at skelne mellem reelle trusler og harmløse anomalier) og til fremskridt inden for videnskabelig viden.
- Øge international samarbejde: Sæt UAP-udgaven på dagsordenen for transatlantiske dialoger og internationalt rumfartssamarbejde. USA har især opnået betydelig erfaring og data om emnet; Den Europæiske Union og dens medlemmer ville drage fordel af at udveksle med dem på lige fod, mens de selv bidrager med deres egne data fra europæisk territorium. Dette ville styrke Europas strategiske autonomi og forstærke dets lederskab inden for nye geostrategiske områder. Ligeledes vil opfordring til informationsdeling blandt allierede (NATO, FN) om uforklarede luftfænomener styrke kollektiv sikkerhed i mødet med iboende grænseoverskridende risici.
Disse foranstaltninger afspejler de anbefalinger, som europæiske civilsamfundsorganisationer med fokus på UAP har fremsat. Femten foreninger fra omkring ti EU-lande lancerede en hidtil uset appel i slutningen af 2024 om, at EU straks skulle tage fat på UAP-problematikken (UAP Check, 25. nov. 2024).
I appelen anmodede ufo-organisationerne specifikt om de ovenfor skitserede foranstaltninger: Etablering af en europæisk proces for dataindsamling og analyse, integration af UAP i reglerne, forskningsfinansiering og styrket internationalt samarbejde (UAP på EU-niveau — et forslag til handling, 24. okt. 2024).
Europæiske institutioner skal lytte til dette græsrodsbudskab og lade sig inspirere af det.
Tid til handling og styrket europæisk samarbejde
Europas strategiske autonomi kan kun realiseres, hvis EU forholder sig proaktivt til alle sikkerhedsspørgsmål, herunder UAP. Uidentificerede luftfartsfænomener er ikke længere science fiction, men en observeret realitet, som udfordrer vores evne til at forstå og beskytte himlen.
EU har alle ressourcer til at blive global leder inden for ansvarlig og videnskabelig håndtering af UAP, herunder fremtrædende luftfartsindustrier, anerkendte forskere og omfattende multinational erfaring. Nu mangler blot en tydelig politisk vilje til at koordinere disse ressourcer.
I en tid hvor EU udvider sine ambitioner inden for forsvar og rumfart, er øjeblikket ideelt til at igangsætte en europæisk UAP-indsats. Europas suverænitet, sikkerhed og videnskabelige troværdighed står på spil.
Det er tid til at handle — nu.
Om Charles-Maxence Layet
Charles-Maxence Layet er tidligere europæisk parlamentarisk assistent (2009–2024) og freelance videnskabsjournalist med speciale i nye energiteknologier og elektromagnetisk kosmos.
Han er chefredaktør og udgiver af “Orbs Special Contact”, en bog dedikeret til UFO’er og den udenjordiske hypotese. Han bidrager aktivt til UAP Check’s kampagner og internationale initiativer omkring UAP.
Hans nyeste bog, “Le printemps des ovnis” (First, 2025), blev udgivet i marts 2025.